White Bean Mash

December_2012 150

White bean mash, det lyder bare bedre end hvid bønnemos. Men uanset om vi kalder det for det ene eller det andet så kan jeg virkelig anbefale denne skønne cremede bønnemos som side dish til steak, gris eller kylling.

Opskriften stammer tilbage fra et madprogram jeg tilfældigvis så med Nigella Lawson på britisk tv.

White mean mash (eller hvid bønnemos)

  • En dåse  eller karton (240 g) hvide cannellini bønner (kan købes i bla. Føtex)
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 kvist rosmarin
  • En smule citronsaft og revet citronskal
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Kom en smule olivenolie i en gryde og pres hvidløget ned i gryden. Læg rosmarinkvisten ned i gryden og riv skallen fra cirka 1/2 citron over hvidløg og rosmarin.

Mens hvidløget tager farve drænes bønnerne og skylles under koldt vand. Hæld bønnerne i gryden og sørg for de bliver varmet god igennem. Brug en grydeske til at mase bønnerne til mos i gryden.

Fisk rosmarinkvisten op og smag mosen til med en smule citronsaft, salt og peber.

Server med det samme, mums.

Januar_2013 058

BB – Bønner & Bacon

Ok indrømmet, det er ikke Masterchef potentiale men det er altså min favorit måde at spise bønner på – måske fordi der indgår gris i opskriften?

Grønne bønner med bacon

  • 250 g grønne bønner (friske eller frosne)
  • 1 stort løg
  • 1/2 fed hvidløg
  • En håndfuld bacon eller pancetta
  • 1 liter bullion (grøntsag eller gris)
  • Salt og peber

Vask og nip bønnerne hvis de er friske og stil dem til side.

Skær løg, hvidløg og bacon i tern og brun det i en dyb pande eller gryde. Når det har taget farve hældes bullionen ved og det bringes i kog. Skru lidt ned for varmen (det skal stadig boble lidt) og tilsæt bønnerne.

Kog bønnerne under låg til de er møre og alt bullionen er væk – det tager cirka 20 minutter. Du kan eventuelt tage låget af de sidste 5 minutter. Smag til med salt og peber og sever straks som tilbehør til kød, kylling mm.

Rød thai karry med kylling og grønne bønner

Jeg ELSKER thaimad, og denne røde karry er super nem og så kan den varieres med alle slags grønsager og kød eller fisk eller hvad man nu har lyst til.

Karryen kan også  laves med Panang karry.

Rød thai karry med kylling og grønne bønner – 2 personer

2 kyllingebryster skåret i strimler

3-4 spsk rød karry (eller mere hvis man er til stærk mad)

2-3 limeblade eller citrongræs

1 dåse kokosmælk (4dl – jeg brugte en light version)

1 tsk. sukker

1 spsk. fiskesauce

200 g grønne bønner

3-4 forårsløg, skåret i skiver

Hakket koriander

En håndfuld cashewnødder

Serveres med jasmin ris.

Steg den røde karrypasta i lidt olie og tilsæt kyllingen. Lad kyllingen tage farve og tilsæt lime blade/citrongræs samt kokosmælk. Lad retten småkoge i cirka 20 minutter.

Smag til med sukker og fiskesauce og tilsæt forårsløg og bønner. Lad nu retten simre i yderligere 10 minutter. Drys hakket koriander og cashewnødder på toppen og server straks med jasmin ris.

Rød thai karry med kylling og grønne bønner

 

Serveres med jasmin ris