Cofoco – the italian

image image image

Lige før jul snuppede min mand og jeg en tiltrængt fridag til bare at ose rundt i København og købe de sidste julegaver.

Eń af de ting vi altid gør når vi holder fridag sammen kun os to, er at gå ud og spise frokost. Det er ikke altid lige nemt at komme ud at spise så meget som vi gerne ville med en 2-årig. Så vi nyder det når det kan lade sig gøre.

Denne gang var vi på Cofoco’s the italian, og det var bare super lækkert.

Først lidt hjemmebagt brød med en god olivenolie. Derefter en salumi misto med blandet pølse, oliven og artiskok, og til sidst delte vi to pizzaer med salame piccante og prosciutto.

Hvis jeg havde haft plads havde jeg helt sikkert snuppet en panna cotta eller en tiramisu, men denne dag blev det kun til en espresso.

Det er ikke sidste gang vi kommer forbi, og hvis det er til frokost, tror jeg endda lillefisen sagtens kunne komme med.

Cofoco – the italian. Adresse: Vester Voldgade 25, København V

image

MadOplevelser – Kung Fu Izakaya Bar

I går var jeg på Kung Fu Izakaya Bar på  Vesterbro for første gang og det var virkelig en super oplevelse.

Stedet serverer japanske retter, skønne cocktails og masser af japanske øl og der oser af new yorker stemning i de lidt mørke lokaler hvor der spilles hip musik. Fredag og lørdag er stedet åbent til 03:00 om morgenen.

Man kan vælge mellem en Omakase menu hvor Kung Fu sammensætter 8 tastings eller man kan vælge deres Izakaya menu hvor man må vælge 4 forskellige retter. Menuerne koster næsten det samme (lige under 300 kroner) men på Izakaya menuen kan man købe en ekstra combo (ret) hvis de fire retter ikke er nok. Det koster 45 kroner.

Vi valgte Izakaya menuen og det virkede som om at det var det rigtige valg da jeg kiggede med hos naboen som spiste Omakase. Hver af retterne er ret store så 4-5 combos skulle kunne gøre dig mæt. Det er 10 forskellige retter at vælge imellem og en af dem er dessert. Her er hvad vi spiste:

  • Combo 3 – Chicken dumplings – chicken, ginger, coriander Veal/pork dumplings – pork, veal, spring onion, soy
  • Combo 4 – Fried wonton – crab meat, lemon grass, ginger Shrimp dumpling – shrimp, bamboo, water chestnut
  • Combo 5 – Panko Shrimp – shrimp, chili sauce Chicken Wings – chicken, kimchee mayo
  • Combo 6 – Wrapped duck – duck, umeboshi, Chinese pancake Pork belly – pork, kimchee, heart salad
  • Combo 10 – Grilled Beef sticks Pak choy – pak choy, pickled pumpkin, sesame, so

Jeg ville ikke kunne vælge hvad der var bedst, alt smagte simpelthen så fantastisk så tror jeg bliver nødt til at komme forbi en anden gang og smage efter :-)

Husk at bestille bord, restauranten er ikke stor og der bliver hurtigt fyldt op.

Adresse: Kung Fu Izakaya Bar – Sundevedsgade 5, København V

Søndagsfrokost i Gilleleje Havn

Idag har vi været på tur. Selvom vejret ikke viste sig fra den bedste side besluttede vi at køre en tur til Gilleleje og spise frokost på Gilleleje Havn. Og vi var heldige.. Det var ikke høj sol og strandvejr men det var varmt nok til at sidde ude nede på havnen uden jakke og smovse lækker fisk og skaldyr.

Vi havde fået anbefalet Adamsen’s Fisk af yndlings veninden og det var super lækkert. Masser af fisk og skaldyr – frisk og lækkert anrettet og til gode priser. Jeg fik en skaldyrsplatte med krebs, 1/2 lille hummer, blåmuslinger og pil-selv rejser til 135 kroner. Gemalen fik dampet laks og rejer, begge dele serveret med lækkert hjemmebagt brød. Udover skaldyr byder Adamsen’s Fisk også på hjemmelavet fiskefrikadeller, store rejer, sushi og andet lækkert fisk. Det hele kan købes med hjem eller nydes udenfor.

Efter frokosten gik vi tur på havnen og kom også omkring flere fiskebutikker og røgeri. Vi besluttede at købe lidt lækker fisk med hjem og måtte smide 105 kroner for en varmrøget laks, en røget pebermakrel og en røget makrel med hvidløg. Vi har spist de fine sager her til aften sammen med Samsø kartofler lavet som “Papas Arrugadas” altså rynkekartofler med masser af salt.

Papas Arrugadas (rynkekartofler med salt)

500 g kartofler med skræl

1 dl vand

1/2 dl groft havsalt

Skrub kartoflerne og hæld dem i en lille gryde. Tilsæt salt og vand. Lad kartoflerne koge under låg i cirka 20 minutter. I de sidste minutter skal de koge uden låg. Alt vandet skal koge væk så kun salt og kartofler er tilbage. Tag kartoflerne af varmen og lad dem tørre i cirka 5 minutter. Børst lidt af saltet væk hvis der er for meget på kartoflerne. Server sammen med fisk og smør.

Lan Club, Beijing

Vel tilbage efter en uge i Beijing, og sikke en tur og en masse fantastisk mad vi har spist. Det nye favorit sted er Lan Club som er en kinesisk restaurant der serverer fusion sichuan og som er indrettet af Philippe Starck.

Sichuan er meget stærkt kinesisk mad som jeg er stor fan af og der findes på kinesisk hele ni varianter af “hot” inde for sichuan køkkenet; hot, dry hot, oily hot, mild hot, flushed hot, pungent hot, sweet hot, fragrant hot og chili bean paste hot. Sådan så ved man da hvad man har med at gøre:)

Kendetegnet for sichuan retter er den meget store mængde chili som deres retter ofte er tilberedt med, og meget ofte også i eller serveret med chili olie. Retterne kan komme med fisk, kylling, svinekød, and eller oksekød og med lidt grøntsager eller tofu ved siden af som også har fået en tur i chilien. Den mest kendte kæde af sichuan restauranter i Kina er South Beauty (mere om dette sted senere), men Lan Club er ejet af den samme (kvinde) som ejer South Beauty så nogle retter går igen bare i en lidt mere raffineret udgave. Lan Club serverer også Peking Duck som selvfølgelig skulle prøves. Her bliver det sprøde andeskind skåret tyndt i strimler og serveres med sukker og jordbær marmelade.

{Traditionel peking and og sprødt andeskind med sukker og jordbær marmelade}

Lan Club er som sagt indrettet af  Philippe Starck og stedet er VILDT!! Store antikke spejle, malerier i guldrammer som er hængt op i loftet, neon lys og kinesiske fisk, lysekroner og andet lir. Stedet har store plyssofaer og lænestole og toiletterne er indrettet i forskellige farver med Philippe Starcks eget design.

Maden smager skønt og er prismæssigt stadig ok. Udover en restaurant har Lan Club også en lounge bar hvor der hver aften spilles live musik og serveres kulørte drinks.

Det er bestemt et besøg værd hvis man tilfældigvis er i Beijing eller i Shanghai hvor de har en tilsvarende restanurant med samme navn.

  {Crispy sichuan chili kylling}

{Hel paneret fisk i sur/sød sauce}

{Wagyu beef med bønner og svampe}

{Varm chokoladekage med vanilleis}

{Honning/valnød is med dragon frugt}