Grønne asparges med parma skinke

En lille hurtig snack som smager bedst på grill om sommeren men som nu også kan gå an på en grillpande når vejret ikke helt er til udendørs grill endnu.

Server som en lille snack eller forret eller som tilbehør til kød eller fisk.

Grønne asparges med parma skinke

Et bundt grønne asparges

En pakke parma skinke

Lidt smør til stegning

Salt og peber

Parmesan ost

Knæk enderne af aspargesne og hæld kogende vand over dem. Lad dem ligge i vandet et par minutter.Dup aspargesne tørre og læg dem sammen i små bundter (3-5 stykker sammen alt efter tykkelse). Vikl nu et stykker parma skinke rundt om hver af bundterne og krydr med salt og peber. Steg dem på en grill pande med lidt smør til de har taget farve og er blevet sprøde. Server med revet parmesan ost over.



Grønne asparges med parma skinke

Kalkun med parma skinke og frisk mozzarella

Vi spiser rigtig meget kylling og kalkun hjemme hos os. Til tider kan jeg godt blive lidt træt af kylling og så er det skønt med kalkun til afveksling. Kalkun bliver dog hurtigt tørt hvis man ikke passer på, så er det fint at servere sammen med f.eks ost eller tomat sovs.

Denne opskrift har både ost og tomat, en slags Cordon Bleu men uden panering.

Kalkun med parma skinke og frisk mozzarella- 2 personer.

2 kalkun fileter (ca. 400 g)

1 bøffel mozzarella

2-4 skiver parma skinke (efter smag)

Evt. 2 blad salvie

Salt og peber

Bank kalkun fileterne flade med en kødhammer og krydr med salt og peber. Læg en eller to skiver parma skinke samt et par skiver bøffel mozzarella på den ene halvdel af fileten og vend den anden halvdel ind over. Fastgør med en tandstik eller to.

Steg kalkun fileterne på en pande til er er lysebrune og sprøde og osten er smeltet. Server med kartofler eller pasta og hjemmelavet tomat sovs. LÆKKERT!

Kalkun med parma skinke og frisk mozzarella

Svigermors hapsere med salami og frisk mozzarella

Jeg er pjattet med små hapsere eller “happere” som vi kalder dem herhjemme. Sådan en lille lækker mundfuld man lige kan spise med et glas vin eller som en let forret.

Min tyske svigermor lavede denne sidste gang hun var på besøg hos os.. Hun er som sagt tysker så selvfølgelig skal der være salami i.. Hun havde medbragt røget bøffel-mozzarella som smagte helt fantastisk. Jeg har desværre ikke set det nogle steder herhjemme så jeg bruger almindelig bøffel-mozzarella.

Salami og mozzarella ‘happere’ – 8 stk

8 små skiver brød fra en baguette eller en halv skive franskbrød

2 fed hvidløg

Salami (ca. 2 skiver til hvert brød)

1 frisk bøffel-mozzarella

Frisk basilikum

Olivenolie til at dryppe over

Rist brødene let i ovnen og gnid dem med hvidløget når de er blevet lidt sprøde. Anret herefter med salami, et eller 2 blade basilikum og øverst mozzarellaen. Rist i ovnen til de har taget farve – cirka 5 minutter ved grill. Dryp med olivenolie og frisk basilikum. Server straks.


Salami og mozzarella ‘happere’

Updateret melon salat med prosciutto

Endnu en favorit fra Jamie Oliver’s nyeste kogebog ‘Jamie’s 30 minutes meals’. Hurtig og lækkert. den bliver helt sikkert en genganger til sommer.

Updateret melon salat med prosciutto – 2 personer

1/2 melon

Lidt citron

Et bundt basilikum

6 skiver prosciutto (parma skinke)

Olivenolie

En god balsamico

Start med basilikum pestoen. Den laves ved at mase basilikummen med lidt havsalt i en morter.  Tilsæt 2 spsk. olivenolie og et godt squeeze citron. Mas godt sammen og sæt til side.

Anret prosciuttoen på 2 tallerkener. Skær melonen i små stykker og anret den sammen med prosciuttoen. Dryp basilikum pesto og balsamico over og server straks med frisk basilikum på toppen.

Melon salat a la Jamie Oliver

 


Melon salat med prosciutto