Verdens nemmeste is med knust oreos

Sne sne sne sne, jeg holder snart ikke til det længere. Det er kun en måned siden vi kom hjem fra Tenerife og jeg har allerede de vildeste abstinenser efter sol, varme og palmetræer. Derfor, da der var snestorm for fjerde gang på tre dage, bookede vi flybilletter til Tenerife. Det er dog først til efterårsferien og godt nok kostede de rumpetten af en jetjæger (velkommen til livet som forældre til et skolebarn!), men det er rart at have noget at se frem til. Ikke mindst fordi vi holder sommer i Danmark i år så det er rart med lidt sol i baghånden hvis nu vejret bliver trist.

Nåh men i dag skal det handle om mere is. Den slags man spiser. Med stort velbehag. I hvert fald hjemme hos os.

Det er næsten tarveligt at kalde det for en opskrift for det er simpelthen så nemt at lave. Alt man skal bruge er en dåse kondenseret mælk, ½ liter piskefløde og så det fyld man lyster. Jeg fyldte min is med knuste oreos, mums. Næste version bliver med peanuts og salt karamel.

Verdens nemmeste is med knust oreos

  • ½ l. Piskefløde
  • 1 dåse kondenseret mælk (297 g)
  • En rulle oreos
  1. Kom oreos i en pose og knus dem med en kagerulle
  2. Pisk fløden til skum og hæld forsigtigt den kondenseret mælk i.
  3. Fyld iscremen i en form og rør forsigtigt de knuste oreos i. Drys et par stykker oven på isen inden du dækker den til med bagepapir og sætter den i fryseren indtil næste dag.
  4. Tag isen ud 10. minutter inden servering.

Hjemmelavet is med pistacie og chokolade

image imageOk indrømmet, det er måske ikke ligefrem istid, men vi holder altså lige nu ferie på Tenerife og der kan man altid spise is!

Denne is, eller parfait er det vel nærmere tager ikke lang tid at lave og den smager skønt. Vi spise den i chokolade isvafler – det kan anbefales. Hvis man har lyst kan pistacienødder også udskiftes med valnødder.

Hjemmelavet is med pistacie og chokolade

  • 120 g usaltede pistacienødder
  • 100 g chokolade
  • 3 æg
  • 1 dl sukker
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 5 dl piskefløde
  1. Hak pistacienødder og chokolade fint og stil til side.
  2. Pisk æg, sukker og vaniljesukker skummende.
  3. Kom fløden i en anden skål og pisk den til flødeskum.
  4. Vend de hakkede pistacienødder og chokolade i æggesnapsen og derefter flødeskummet.
  5. Kom ismassen i en beholder og sæt den i fryseren indtil den er stivnet.

image image

Citron-is

Processed with VSCOcam with f2 preset

Vi nyder livet på Tenerife og spiser skøn mad. Men med to små badesmølfer på henholdsvis 3,5 år og 9 måneder så bliver en del måltider altså sat til livs hjemme i privaten. De kan nemlig ikke holde sig vågne om aftenen. Men det er nu også ok, hver ting til sin tid og så kan jeg også få prøvet at kokkerere et par af de lækre sager jeg har pinnet gennem de sidste par måneder.

En af disse pins er citron-is i citronskal – very 80’s I know, men det måtte prøves da citronerne fra egen have her på Tenerife er virkelig skønne.

Selve citron-isen tager under 10 minutter at lave og så kan man jo bare servere den i en skål eller et glas hvis man ikke er til 80’er is. Isen i sig selv smager i øvrigt himmelsk med hakkede pistacienødder og mynte på toppen.

Citron-is (i citronskaller)

  • 1/4 l. piskefløde
  • 1 dåse (400 g) kondenseret mælk
  • 2 dl citronsaft (det er cirka saft fra 4 citroner)

Pisk fløden til flødeskum og rør den sammen med en dåse kondenseret mælk.

Pisk til cremet og rør herefter 2 dl citronsaft i iscremen.

Kør iscremen på ismaskine eller frys i en anden beholder hvis du ikke har en ismaskine. Rør eventuelt i iscremen hver 20. minut den første time.

Hvis du vil fryse isen i citronskaller så hæld ismassen på en sprøjtepose i stedet og frys den 1 times tid. Der har den sat sig nok til at kunne sprøjtes i citronskallerne. Der er is nok til 8 citroner.

De renses forresten bedst ved at bruge fingere til at hive kødet ud fandt jeg ud af. Frys citronerne med is i minimum 3 timer.

Chokolade banankage dessert a la Sushi Samba i New York

image

Da jeg for et par år siden var i New York fik jeg verdens bedste chokolade banankage dessert med varm ahornsirup og  rom/vanilie is på den populære restaurantkæde Sushi Samba som nogle af os måske kender fra et afsnit af Sex & the City.

Den dessert er uden tvivl med på min top 3 over de bedste desserter jeg har spist i mit liv, og hvis du nogensinde kommer forbi en Sushi Samba restaurant enten i New York eller Miami så må du bestemt ikke snyde dig selv for at smage denne kreation.

Tilbage til selve desserten som består af en skøn svampet chokolade banankage overhældt med varm ahornsirup og serveret med lækker rom rosinis mums!

Svampet chokolade banankage – ca. 8 stykker

  • 3 bananer
  • 100  smør
  • 3 æg
  • 170 g sukker
  • 2 tsk vaniliesukker
  • 125 g hvdemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 spsk. kakaopulver

Start med at smelte smørret og hæld det let afkølede smør over i en skål. Bland alle de andre ingredienser i smøret (undtagen bananer), og pisk dejen godt.

Mos bananerne og blend dem i dejen.

Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir og bag kagen i ovnen (varmluft) ved 200 grader i ca. 35 minutter.

Kagen bliver bedst hvis den bages i en franskbrød/rugbrødsform. Alternativt en anden aflang form med lignende mål.

Ved servering skæres banankagen i tykke skiver som der prikkes huller i med en gaffel så siruppen kan sive ned i kagen. Varm ahornsirup i en lille gryde. Beregn cirk 4 spsk. sirup per stykke kage.

Hæld den varme sirup over kagen og server med iskold rom rosinis på toppen.

DET bliver ikke bedre!

Most amasing dessert ever which I first tasted in Sushi Samba in New York. The dessert consists of a very moist chocolate banana cake served with warm maple syrup and rum vanilla ice cream.

image