Æblekage med kanel og brombær

img_8957 img_9015

img_8950

I weekenden bagte jeg denne skønne efterårskage med æbler, kanel og brombær. Det er nok verdens nemmeste kage at bage, den holder sig lækker fugtig i et par dage pga. æblerne og så gør den sig også rigtig godt som dessert eventuelt sammen med en kugle vaniljeis.

Æblekage med kanel og brombær

  • 200 g blødt smør
  • 250 g sukker
  • 3 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 150 g mel
  • 1 tsk kanel
  • 3 æbler, skrællet og skåret i tynde skiver
  • 1 håndfuld brombær
  • 1 spsk rørsukker
  1. Start med at piske det bløde smør og sukker godt sammen.
  2. Tilsæt æggene et af gangen.
  3. Tilsæt mel, bagepulver og kanel og rør dejen godt sammen.
  4. Vend forsigtigt æbleskiver og brombær i dejen og vend den rundt et par gange.
  5. Beklæd en springform (Ø 22-24) med bagepapir.
  6. Hæld dejen i formen og drys med rørsukker på toppen.
  7. Bag kagen ved 190 grader i cirka en time.
Reklamer

Crumble kage med æbler og kanel

Crumble kage med æbler og kanel er en af de kager jeg bager igen og igen fordi den er så enkel at lave og smager fantastisk.

Jeg har tidligere lagt opskriften på bloggen med kirsebær som også smager himmelsk, men æbler og kanel er nu min favorit  ♥

Crumble kage med æbler og kanel

300 g mel

200 g smør

100 g sukker

1 tsk vanilje sukker

1 tsk bagepulver

1 tsk kanel

3-4 æbler

Start med at skrælle æblerne og skær dem i halve skiver.

Smelt smørret og hæld det over i en skål hvor det røres sammen med sukker og vanilje sukker. Herefter røres mel og bagepulver i lidt af gangen indtil kagedejen bliver til crumble.

Hæld cirka 2/3 dele af dejen i en springform med bagepapir og tryk den ned i formen og lidt op af siden. Anret herefter med æbleskiverne ovenpå dejen så de er spredt ud over bunden og drys med kanel over æblerne.

Brug den sidste 1/3 del af dejen til at smuldre over æblerne så de bliver en smule dækket.

Bag kagen i ovnen ved 160 grader i cirka 35-40 minutter. Den smager skønt både lun og kold :-)