Mange af de opskrifter jeg laver herhjemme er tit gamle opskrifter fra diverse ugeblade ofte som andre læsere har sendt ind.
Jeg elsker når man finder en lille “perle” som man bare kan lave igen og igen og som man aldrig bliver træt af.
En af de “perle opskrifter” er denne nemme crumble dessert som jeg efterhånden har lavet med alt slags frugt; æble, pære, blommer og bær. Den er nem, hurtig at lave og smager lækkert.
Jeg serverer den gerne lun med vanille sauce eller vanille is.
Nem Crumble dessert med blommer – 2 personer
12 blommer skåret i mindre stykker
1 dl. brødkrummer (groft revet)
10 g blødt smør
2 tsk. brunt rørsukker
1 tsk. kanel
Anret blommerne i to ovnfaste fade eller små skåle. Bland alle de andre ingredienser i en skål og smuldr crumblen over blommerne.
Bag i oven ved 200-225 grader i cirka 20-30 minutter – Pas på crumblen ikke brænder på, læg eventuelt et stykke folie over i de sidste 10 minutter.
Server med vanille is eller vanille sauce.
Best dessert ever!