For et par uger siden var Sebastian i Tyskland og havde sæsonens første hvide asparges med hjem. Vi nåede ikke at bruge dem allesammen mens de var friske, så et par stykker røg i fryseren – de skulle bruges igår.
Asparges mister en smule smag og sprødhed når de har været i fryseren, så derfor virker det rigtig fint hvis man griller dem.
Grillet grønne & hvide asparges med pancetta
Hvide + grønne asparges (til forret passer 4-6 stykker per næse)
Parmesan
Pancetta
Citron
Olivnolie
Havsalt + friskkværnet peber.
Start med at koge aspargesne – de skal kun have 5-10 minutter. Imens steges pancettaen sprød på en tør pande.
Tag aspargesne op af vandet og grill dem herefter på en grillpande i cirka 10 minutter indtil de har grill mønster på alle sider.
Portions-anret aspargesne på et par tallerkener og giv dem et drizzle olivenolie og et squeeze citron og krydr med havsalt + friskkværnet peber. Riv parmesan over og drys med den ristede pancetta. Server straks.
Åh, du laver smuk mad. Tænderne løber helt i vand.
Mange taaakk :)