Denne pizza var frokost i fredags da vi havde fri til Store bededag. Den havde nær kostet mig en tommelfinger da kartoffel-skiverne skulle rives på mandolinjern men godt det smagte den!
Hvis man bruger en ready made pizzadej fra supermarkedet som jeg gjorde (FY!) så er der mad på ganske kort tid, ellers tager det selvfølgelig lidt længere.
Pizzabunden blev rullet ud og en smule creme fraiche blev smurt ud på pizzabunden. Herefter blev 5-6 rå kartofler revet i fine skiver på manolinjernet (3mm) og lagt ud så de dækker hele pizzabunden.
Drys med bacon og riv lidt lækker italiensk mozzarella i mundrette stykke over pizzaen. Slut af med frisk rosmarin og friskkværnet sort peber inden pizzaen bages i ovnen i cirka 20 minutter (til kartoflerne er blevet bløde). Drys med havsalt og server straks.
Haps, kunne godt lige spise sådan et stykke. Leverer du? ;-)
KH
Birthe
Et stykke afsted med posten… Det er sikkert fint efter en genvarmning i ovnen haha..
Hej cph-foodie!
Jeg er vild med din blog – den er fin, flot, inspirerende og så spejler jeg mig lidt i de ting du laver – det ligner lige sådan noget jeg også laver :) Jeg er lidt ny, men ville hvert fald lige skrive at du godt kan være stolt. Bravo! (er jeg også tosset med!) Og Fu Hao er vildt god! Deler adresse med den :)
Kh Natalie
Hej Natalie,
Mange tak skal du have – dine dejlige ord varmer:)
Kh Sandra