Red Velvet Cupcakes

Jeg elsker red velvet cake. Chokoladekage, farven rød og cream cheese frosting – så bliver det ikke meget bedre i min optik.

Som med mange af mine andre kager, så er opskriften på disse red velvet cupcakes en amerikansk opskrift jeg har omskrevet til danske mål. Den smager brand godt og er en klassiker hjemme hos os.

Red Velvet Cupcakes – 12 stk

  • 150 g sukker
  • 60 g blødt smør
  • 1 æg
  • 20 ml rød frugtfarve (det er cirka 1/2 flaske hvis man bruger de små konditorfarver fra Dr. Oetker
  • 1 tsk vanilje sukker
  • ½ tsk natron
  • ½ tsk salt
  • 1 spsk. kakaopulver
  • 150 g hvedemel
  • 1 ¼ dl kærnemælk
  • 2 tsk hvidvinseddike

Cream Cheese Frosting

  • 300 g flormelis
  • 50 g blødt smør
  • 125 g flødeost (jeg bruger gerne Philadelphia, ikke light)
  1. Tænd oven på 180 grader.
  2. Start med at piske smør og sukker godt sammen i en skål og tilsæt ægget.
  3. I en anden skål røres den røde frugtfarve, vaniljesukker og kakao sammen til en tyk pasta. Hvis blandingen er for tykt kan du med fordel tilsætte 1 – 2 spsk. vand for at få det til at hænge bedre sammen.
  4. Hæld kakaoblandingen ned i æg/sukker blandingen og rør godt. Hvis farven ikke er rød nok kan du hælde lidt mere frugtfarve i.
  5. Tilsæt kærnemælk og rør godt.
  6. Tilsæt hvedemel og rør godt.
  7. Tilsæt til sidst salt, natron og eddike og pisk indtil dejen er jævn.
  8. Fordel dejen i 12 papir muffins forme (gerne sat ned i sådan en muffin-bageform).
  9. Bag kagerne ved 180 grader i ca. 15-20 minutter.
  10. Glasuren laves ved først at piske flødeost og smør godt sammen.
  11. Tilsæt herefter flormelissen og pisk indtil det er helt blandet.
  12. Sprøjt glasuren på dine cupcakes med en sprøjtepose når de er helt afkølet. Drys eventuelt med lidt krymmel.

TIP: Hvis man bager kagerne til en dreng kan man bruge blå konditorfarve i stedet (ja det findes). Fremgangsmåden er den samme.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s