Chokolade banankage dessert a la Sushi Samba i New York

image

Da jeg for et par år siden var i New York fik jeg verdens bedste chokolade banankage dessert med varm ahornsirup og  rom/vanilie is på den populære restaurantkæde Sushi Samba som nogle af os måske kender fra et afsnit af Sex & the City.

Den dessert er uden tvivl med på min top 3 over de bedste desserter jeg har spist i mit liv, og hvis du nogensinde kommer forbi en Sushi Samba restaurant enten i New York eller Miami så må du bestemt ikke snyde dig selv for at smage denne kreation.

Tilbage til selve desserten som består af en skøn svampet chokolade banankage overhældt med varm ahornsirup og serveret med lækker rom rosinis mums!

Svampet chokolade banankage – ca. 8 stykker

  • 3 bananer
  • 100  smør
  • 3 æg
  • 170 g sukker
  • 2 tsk vaniliesukker
  • 125 g hvdemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 spsk. kakaopulver

Start med at smelte smørret og hæld det let afkølede smør over i en skål. Bland alle de andre ingredienser i smøret (undtagen bananer), og pisk dejen godt.

Mos bananerne og blend dem i dejen.

Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir og bag kagen i ovnen (varmluft) ved 200 grader i ca. 35 minutter.

Kagen bliver bedst hvis den bages i en franskbrød/rugbrødsform. Alternativt en anden aflang form med lignende mål.

Ved servering skæres banankagen i tykke skiver som der prikkes huller i med en gaffel så siruppen kan sive ned i kagen. Varm ahornsirup i en lille gryde. Beregn cirk 4 spsk. sirup per stykke kage.

Hæld den varme sirup over kagen og server med iskold rom rosinis på toppen.

DET bliver ikke bedre!

Most amasing dessert ever which I first tasted in Sushi Samba in New York. The dessert consists of a very moist chocolate banana cake served with warm maple syrup and rum vanilla ice cream.

image

Æblekompot

Lækker æblekompot som kan nydes med ost, på pandekager eller måske på din morgen yoghurt. Kompotten kan også laves med blommer eller fersken.

Æblekompot

  • 3 æbler
  • 1/2 vanillestang
  • 1 spsk honning
  • 2 spsk vand

Skræl æblerne og skær dem i stykker på cirka 1×1 cm. Kom dem i en gryde og tilsæt vand, honning, vanillekorn og den flækkede vanillestang. Kog kompotten op og lad det simre i 5-10 minutter under omrøring.

Kompotten smager fantastisk på pandekager mens den stadig er lun, og ellers kan den hældes på glas og opbevares i køleskabet 1-2 uger.

Hvis man har lyst kan man også tilsætte lidt hakkede mandler til kompotten, det giver ekstra bid. Og hvis man ikke er til super søde kompotter kan man også smage til med en smule ingefær – kun fantasien sætter grænser :-)

Portvinssyltede Blommer

Efterår = Syltning.

Her kommer en skøn opskrift på portvinssyltede blommer som smager skønt til ost.

Portvinssyltede Blommer

  • 8 blommer
  • 1.5 dl portvin
  • 1 dl vand
  • 60 g brun brun farin
  • 1/2 stang vanilje
  • Skal fra en halv citron

Halvér blommerne, og tag stenene ud.

Kog portvin, vand, brun farin og den halve vaniljestang op. Skru ned for varmen og lad det simre i 5 minutter. Når alt sukkeret er opløst tilsættes blommerne sammen med citronskallen. Lad det simre i et minut eller to, og hæld derefter blommerne og sukkerlagen på et sylteglas.

Lad det stå i køleskabet minimum 12 timer inden du smager på blommerne.

Klassisk koldskål

Jeg opdager lige pludselig at jeg aldrig har fået lagt en sommer koldskål opskrift på bloggen. Så er det vel meget passende så at gøre det på sommerens sidste dag.

Hej hej sommer, tak for nu. Vi ses til næste år.

Klassisk koldskål

  • 6 pasteuriserede æggeblommer
  • 4 spsk. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • ½ ltr. A38 eller tykmælk
  • ½ l kærnemælk

Pisk vaniljesukker, sukker og æggeblommer til det bliver luftigt og skummende. Tilsæt A38 og kærnemælk og rør rundt igen. Hvis man har lyst kan man eventuelt smage til med lidt citronsaft og/eller skal.

Server med friske jordbær eller anden frugt og kammerjunker.