Bagte æbler med kanel & nougat drys

Efterår betyder æbler, mange æbler, og helst i bagværk og kager.

Her kommer en nem dessert med æbler som (næsten) er helt sund hvis man ikke spiser is eller creme fraiche til.

Bagte æbler med kanel & nougat drys – 2 personer

2 æbler

Rørsukker

Kanel

200 g hasselnødder

Fjern kernehuset fra æblerne og skær dem ud i både. Læg æblebådene i et ovnfast fad og drys med rørsukker og kanel. Bag æblerne ved 200 grader i cirka 20 minutter eller til de er blevet møre.

Server æblerne lune eventuelt med en klat vanilleis og nougatdrys som laves ved at blende cirka hasselnødderne med ca. 1 tsk. kanel. Det er skønne sager.

Crumble kage med æbler og kanel

Crumble kage med æbler og kanel er en af de kager jeg bager igen og igen fordi den er så enkel at lave og smager fantastisk.

Det er virkelig smagen af efterår for mig.

Crumble kage med æbler og kanel

300 g mel

200 g smør

100 g sukker

1 tsk vanilje sukker

1 tsk bagepulver

1 tsk kanel

3-4 æbler

Evt en håndfuld brombær

Start med at skrælle æblerne og skær dem i halve skiver.

Smelt smørret og hæld det over i en skål hvor det røres sammen med sukker og vanilje sukker. Herefter røres mel og bagepulver i lidt af gangen indtil kagedejen bliver til crumble.

Hæld cirka 2/3 dele af dejen i en springform med bagepapir og tryk den ned i formen og lidt op af siden. Anret herefter med æbleskiverne og eventuelt brombær ovenpå dejen så de er spredt ud over bunden og drys med kanel over æblerne.

Brug den sidste 1/3 del af dejen til at smuldre over æblerne så de bliver en smule dækket.

Bag kagen i ovnen ved 160 grader i cirka 35-40 minutter. Den smager skønt både lun og kold :-)

Gammeldags æblekage

Lige så lidt som jeg synes om æbler i mad, lige så højt elsker jeg æbler i desserter.

Da jeg boede i Paris spiste jeg Tarte Tatin mindst en gang om ugen men mindre kan nu også gøre det..

Igår lavede jeg gammeldags æblekage for første gang og det smagte lækkert. Det skal helt sikkert prøves igen. Opskriften stammer helt tilbage fra “Børnenes koge- og bagebog”.

Gammeldags æblekage – 4 personer

400 g æbler (vælg danske æbler, de smager af mere – jeg brugte Ingrid Marie)

2 spsk sukker

1/4 tsk vanille sukker

ca. 100  æblekagerasp

250 ml. piskefløde

 

Først skal æblegrøden laves. Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i mindre stykker. Hæld dem i en gryde sammen med en lille smule vand (ca. 1/2 dl). Lad dem koge under låg ved svag varme og rør jævnligt. Når æblerne er kogt til grød smages de til med sukker og vanille.

Lad grøden køle helt ned i køleskab inden du laver desserten.

Anret grød og æblekagerasp lagvis i en skål eller små serveringsglas. Start og slut med æblekagerasp. Pisk fløden til flødeskum og server straks.

Smager af solskin og som i de gode damle dage..

 

Gammeldags æblekage..