4 år og pimpede rosinboller

imageimageimageimageI morgen bliver min største lille kærlighed 4 år.. Tænk sig 4 år! Jeg synes bestemt ikke tiden er fløjet afsted og så alligevel. Tænk hun allerede er 4 år.

Hun er blevet fejret i børnehaven i dag, derhjemme i morgen og så med hele familien på søndag. Jeg tror bestemt hendes mor har glædet sig næsten lige så meget som hende selv. Den støre gave er helt sikkert at hendes Oma og Opa flyver ind fra Tyskland sent i aften for at være der i morgen når hun vågner. Hun bliver lykkelig.

I dag skulle hun som sagt fejres i børnehaven og hun havde selv fået lov at vælge hvad hun ville have med. Det skulle være noget med jordbær og chokolade og noget på pind så valget endte på vandmelon og blåbær stjernekastere og så rosin-teboller fra bageren som blev hentet tidligt i morges og så pyntet med smeltet mørk chokolade og halve jordbær. De blev så flotte og det tog virkelig ikke lang tid at få det hele lavet.

Så nu er denne lille ide givet videre hvis der er andre som har små fødselsdagsbørn der har sukkerfri politik i deres vuggestue eller børnehave :-)

1 års fødselsdag og en slange af boller

imageMin søn er lige fyldt 1 år. En stor dag, ikke mindst for hans forældre. Jeg glæder mig over at han nu er blevet et år. Jeg er bestemt ikke en af de mødre der stille hvisker “don’t grow up” i øret på deres lille fis.

Jeg glæder mig til lillebror bliver endnu ældre. Når man har prøvet det hele før og nu sidder med den næsten fire årige hjerteknuser fuld af personlighed, finurlighed og kærlighed så kan man slet ikke vente på at se hvad der “gemmer” sig inde i vores mindstemand.

Så “grow up” lillebror – vi glæder os til at lære dig rigtigt at kende :-)

På selve fødselsdagen dagen havde jeg bagt en slange af boller som var blevet pyntet fint og som vi havde med til morgensamling i vuggestuen. Jeg brugte bare denne opskrift på morgenboller og lagde dem tæt sammen formet som en slange på bagepladen. Hovedet en smule større end resten af bollerne. Da der er nul sukkerpolitik i lilkebrors vuggestue så var glasuren sukkerfri og øjne og pynt som normalt nok ville have været slik eller chokoladeknapper skiftet ud med blåbær.

Den bragte lykke den lille fødselsdags slange med grøn glasur. Og lillebror (og mor og far) havde den bedste fødselsdag.

image

Julemænd på pind

Processed with VSCOcam with f2 preset

Processed with VSCOcam with f2 preset

Så er det snart jul igen og derfor vil jeg da lige dele disse skønne julemænd som jeg havde lavet til julehygge dag i min datters børnehave.

De var et kæmpe hit og så er de super nemme og hurtige at lave. Alt du skal bruge er træspyd, store og små skumfiduser, jordbær og lidt smeltet mørk chokolade. Så er det bare at gå i gang og sætte på pind.

De store skumfiduser kan købes alle steder mens de små godt kan være lidt svære at få fat på. Disse er fra Søsterne Grene men ellers prøv hos Specialkøbmanden.

 

 

Ny mad kategori – God til Børn

image

Jeg har lavet en ny mad kategori som hedder God til Børn. Små, nemme og enkle retter som min egen datter synes godt om at spise og hvor hun også kan være med i køkkenet.

Den nye kategori kan findes i menu baren “kategorier” til højre på bloggen. Jeg vil også løbende opdatere opskrift indexet.

Håber det kan give lidt inspiration.

Sidste weekend lavede min datter og jeg hunde peanut butter toast (vi spiser vidst egentlig ret meget peanut butter hjemme hos os!). – Ristet toast med peanut butter, bananøjne med rosiner og en smule kokos på ørene.