Rabarberkompot med Annes Havregrynscrumble

Jeg har tidligere lagt en opskrift på rabarberkompot på bloggen, men her kommer endnu en opskrift, – denne gang bagt i ovnen. Det gør den bestemt ikke dårligere, og hvis du serverer den med en havregrynscrumle inspireret af Annes opskrift og måske en klat is, flødeskum eller creme fraiche på toppen så bliver du helt sikkert et hit derhjemme.

Rabarberkompot i ovn

  • 250 g rabarber
  • 50 g sukker
  • Kornene fra 1/2 vaniljestang

Start med at rense rabarberne og skær dem i stykker på ca. 3-5 cm. Hæld dem i en ovnfast fad.

Flæk en stang vanilje og skrab kornene ud. Bland kornene i sukkeret og vend blandingen med rabarberne. Læg den tomme vaniljestang ved.

Bag rabarberne ved 200 grader i 20 minutter. Lad kompotten køle af inden servering.

Havregrynscrumle til rabarberkompot – 2-4 personer

  • 50 g mel
  • 50 g havregryn
  • 75 g sukker
  • 75 g smør
  • 25 g nødder (hasselnødder eller mandler), hakket

Bland mel og sukker sammen og smuldr smørret i. Tilsæt havregryn og nødder og bland det hele sammen til en crumble. Anret din rabarberkompot i 2-4 mindre skåle og drys crumbledejen over rabarberne.

Bag crumblen i ovnen ved 200 grader ca. 20 minutter. Server den lun direkte fra ovnen ♥

Æblesnitter

Små frække æblesnitter fra en gammel Bo Bedre opskrift. Desserten er ikke den søde en af slagsen men smager godt til en kop kaffe med æble, marcipan og lidt sukkerdrys på toppen.

Æblesnitter – 2 snitter (til cirka 4 personer)

  • Butterdej (enten frossen eller fra rulle)
  • 2 røde æbler
  • 50 g smør
  • 75 g marcipan
  • ca. 1/2 dl flormelis

Start med at skære eller rulle butterdejen ud til 2 rektangler på cirka 8x 24 cm. Smelt smørret og pensl butterdejen med smør,

Skær marcipan og æbler i meget tynde skiver og fordel først marcipan og herefter æbler på butterdejen. Pensl igen med smør og bag i oven ved 200 grader i cirka 10 minutter eller til kagerne er lysebrune.

Lad kagerne køle af og drys med flormelis.

Lidt mere rabarber – rabarberkompot

Smagen af forår – skøn rabarberkompot lige til at spise oven på lækker is ♥

Rabarberkompot

  • 500 g rabarber
  • 250-300 g sukker
  • 1 vaniljestang

Start med at vaske raberberne i koldt vand og skær enderne af. Skær rabarberne i stykker på ca. 1 cm og kom dem i en gryde sammen med sukkeret. Flæk vaniljestangen og kom vaniljekornene op i gryden. Lad kompoten koge sammen indtil den har den ønskede tykkelse, haps.

Rabarber Crumble

Min favorit crumble, denne gang med rabarber mhmmm…

Rabarber crumble – ca. 4 personer

Dej:

  • 75 g havregryn
  • 150 g hvedemel
  • 125 g koldt smør i tern
  • 50 g rørsukker
  • ½ tsk salt

Fyld:

  • 500 g rabarber, vasket og skåret i 1×1 cm tern.
  • 1 spsk. sukker
  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Bland havregryn, hvedemel, koldt smør, sukker og salt i en skål. Det kan sagtens gøres med fingrene, alternativt kan man bruge en foodprocessor indtil det ligner store krummer.
  3. Vend rabarberne sammen med sukker og spred dem ud i et smurt ovnfast fad eller en tærteform (Ø 20-20 cm).
  4. Kom dine crumble-krummer/dej oven på rabarberne og bag kagen i den forvarmede ovn ved 200 grader i 40-45 minutter.
  5. Server kagen lun med flødeskum eller creme fraiche.