Blommemarmelade

Hurtig og lækker blommemarmelade til weekend morgenmaden. Nedestående opskrift giver ca. 2 glas.

Blommemarmelade

  • 500 g blommer
  • 225 g syltesukker
  • Et halv glas vand

Skold, flå og fjern stenen fra blommerne og skær dem i mindre stykker. Hæld dem i en gryde sammen med et halvt glas vand og lad dem koge 3-5 minutter. Tilsæt herefter syltesukker og lad marmeladen koge i cirka 10 minutter.

Skum marmeladen hvis nødvendigt og hæld den herefter på varme, skoldede glas og luk dem grundigt. Opbevar marmeladen mørkt og køligt indtil den skal spises.

TIP: Hvis man ikke har lyst til at bruge syltesukker kan man bruge almindeligt sukker og en smule rød melatin for at få marmeladen til at stivne lidt. Jeg synes dog tit melatinen gør marmeladen alt for stiv og foretrækker klart at bruge syltesukker. Så kan marmeladen også holde sig lidt længere hvis man ikke har planer om at spise det hele på en gang.

Hindbær marmelade

Måske sommerens sidste marmelade, denne gang en hindbær men en anelse jordbær fordi det smager skønt ♥

Hindbær marmelade

Til hindbær marmeladen brugte jeg hindbær og en anelse jordbær og cirka halvt så meget syltesukker som bær. Nedestående opskrift er på ca. 400 ml.

300 g friske hindbær

100 gram jordbær

200 g syltesukker

Vask jordbærrene grundigt og skær dem i mindre stykker. Check hindbærrene for eventuel snavs – de skal ikke vaskes. Hæld bærrene i en gryde og lad dem koge 2-3 minutter. Tilsæt herefter syltesukker og lad det koge sammen i 5-10 minutter.

Tag gryden af varmen og skum marmeladen hvis nødvendigt. Hæld marmeladen på varme, skoldede glas og luk dem grundigt. Opbevar marmeladen mørkt og køligt indtil den skal spises.

Blomme marmelade med mandler & kanel

Endnu en super skøn marmelade med blommer, mandler og kanel som rent faktisk smager lidt af jul.

Blomme marmelade med madler & kanel

Til blomme marmeladen brugte jeg røde/blå blommer og cirka halvt så meget syltesukker som blommer. Nedestående opskrift er på to små glas eller et stort så cirka 4oo ml.

Ca. 500 g blommer

250 g syltesukker

25 g mandler, hakket

1 tsk. kanel

Skold, flå og fjern stenen fra blommerne og skær dem i mindre stykker. Hæld dem i en gryde og lad dem koge 2-3 minutter. Tilsæt herefter syltesukker og kanel og lad det koge sammen i 5-10 minutter. Tilsæt til sidst de hakkede mandler og tag gryden af varmen. Skum marmeladen hvis nødvendigt og hæld den herefter på varme, skoldede glas og luk dem grundigt. Opbevar marmeladen mørkt og køligt indtil den skal spises.

{My marmalade extravaganzza continues. This time with a plum marmalade with chopped almonds and cinnamon – who said Christmas!?!}

Jordbær & Rabarber

Det er ved at være sidste udkald for friske danske jordbær og rabarber så igår hamstrede vi en hel del af slagsen for at lave marmelade der kan gemmes til efterår og vinter. Et minde om sommer på glas.

Jeg har idag lavet to slags marmelade en jordbær-rabarber og en ren jordbær. Da planen er at gemme dem til senere på året brugte jeg syltesukker som virker som konserveringsmiddel og gør at marmeladen kan holde flere måneder. Hvis man planlægger at spise marmeladen inden for nærmeste fremtid kan man sagtens bare bruge almindelig sukker. Ellers kan man også tilsætte atamon og eventuelt melatin for en mere syltetøjs-agtig konsistens.

Jordbær-rabarber marmelade

Til denne marmelade brugte jeg lige dele jordbær og rabarber og 2/3 dele syltesukker. Nedestående giver cirka 500 ml marmelade.

225 g friske jordbær

225 g friske rabarber

ca. 300 g syltesukker

Vask jordbær og rabarber grundigt og skær dem i mindre stykker. Hæld dem i en gryde og lad dem koge 2-3 minutter. Tilsæt herefter syltesukker og lad det koge sammen i 5-10 minutter.

Tag gryden af varmen og skum marmeladen hvis nødvendigt. Hæld marmeladen på varme, skoldede glas og luk dem grundigt. Opbevar marmeladen mørkt og køligt indtil den skal spises.

Jordbær marmelade

Til jordbær marmeladen brugte jeg jordbær og cirka halvt så meget syltesukker som jordbær. Nedestående opskrift er på to små glas eller cirka 4oo ml.

350 g friske jordbær

175 g syltesukker

Vask jordbærrene grundigt og skær dem i mindre stykker. Hæld dem i en gryde og lad dem koge 2-3 minutter. Tilsæt herefter syltesukker og lad det koge sammen i 5-10 minutter.

Tag gryden af varmen og skum marmeladen hvis nødvendigt. Hæld marmeladen på varme, skoldede glas og luk dem grundigt. Opbevar marmeladen mørkt og køligt indtil den skal spises.