Grillede hele sardiner

image

Altså enten er man til det eller også er man ikke. Grillede  hele sardiner, serveret med hoved, ben og hale og det hele (som man selvfølgelig ikke spiser).

Hvis sardinerne er friske behøver man ikke skære dem op og fjerne indvolde mm. Så er det bare at tjekke dem for skæl og urenheder og ellers bare vende dem i lidt mel, og så på grillen eller i lidt olie på en varm pande. De er færdige når de har fået en fin gylden og sprød farve, det tager 5-10 minutter.

Hvis man ikke er til hele sardiner, kan man skære hovederne af og derefter skære bugen op og fjerne indvoldene. Bagefter fjernes rygraden og halen klippes af med en saks. Til sidst fjernes så mange ben som man nu orker.

Server sardinerne med citronsaft og en simpel salsa verde lavet på grofthakket bredbladet persille, hakket hvidløg, olivenolie, hvidvinseddike, citronsaft og salt og peber.

Tenerife

image

Holder lang ferie i huset på Tenerife og spiser masser af sommermad. Lover at der snart kommer nogle sommerlige opskrifter på bloggen.

Der er daglige updates på instagram og masser af skønne billeder af alt det lækre mad vi spiser hernede. Specielt fisk og skaldyr er i høj kurs.

Instagram username: CPHFOOD

Jomfruhummer i sommerklæder

Skøn opskrift på jomfruhummer fra Jamie Olivers Recipe Yearbook 2011/2012 som vi købte enroute to Tenerife tilbage i april. Fyldt med skønne opskrifter, især på fisk og skaldyr, hvilket er perfekt på Tenerife da man kan købe lækker skaldyr stort set alle steder.

Jomfruhummer med citron og pebersmør – forret eller let frokost for 2 personer

  • 500 g jomfruhummer (8-10 friske styks, ellers optøet)
  • 200 ml hvidvin
  • En lille håndfuld brødkrummer
  • Olivenolie
  • 1 citron

Citron og pebersmør

  • Ca. 50 g blødt smør
  • 1 tsk sort peber
  • Revet citronskal fra en 1/2 citron
  • Lidt havsalt

Start med at lave citron og pebersmørret ved at blande de 4 ingredienser. Stil smørret i køleskabet.

Hæld hvidvin og de friske jomfruhummer i en pande ( hvis du bruger frosne jomfruhummere skal de være optøet inden du hælder dem ned i hvidvinen). Skru op for varmen og lad jomfruhummerne koge i cirka 5 minutter under låg.

Tag panden af og lad jomfruhummerne køle lidt ned inden du lægger dem med maven nedaf på et skærebræt, flæk dem på langs, og  fjern den lille sorte indvold.

Anret jomfruhummerne med maven opad på en grillpande eller på et ovnfast fad. Fordel citron og pebersmørret ovenpå i små klatter og drys med brødkrummerne. Hæld en smule olivenolive over og skær eventuelt citronen i halve og læg den ned i fadet hvis du gerne vil have den kommer med i ovnen.

Grill jomfruhummerne i ovnen i 5-10 minutter indtil de er gyldne. Riv lidt revet citronskal over sammen med citronsaft og server med lækkert brød eller en grøn salat.

 

Tagliatelle med rejer og tomat

Tagliatelle med rejer og tomat – ca. 4 personer

  • 500 g friskkogte store rejer
  • ½ dl. hvidvin
  • ½ dl. vand
  • 2-4 fed hvidløg (efter behag), hakket eller skåret i små skiver
  • 1 dåse hakkede tomater
  • En knivspids chiliflager
  • salt + peber
  • En håndfuld hakket bredbladet persille
  • 400-500 g tagliatelle

Kog tagliatellen efter anvisningen på pakken.

Pil rejerne og stil dem til side. Varm en spsk. olie op i en dyb pande eller gryde og brun chili og hvidløg. Tilsæt herefter rejerne og hæld vinen over. Lad det stå et minut eller to til det begynder at koge og tilsæt så vand og derefter de hakkede tomater. Lad saucen koge i et par minutter og tilsæt så den hakkede persille.

Hæld vandet fra tagliatellen og hæld den ned i tomat saucen sammen med rejerne. Vend det hele godt sammen og smag til med salt og peber – server straks.