Jomfruhummer i sommerklæder

Skøn opskrift på jomfruhummer fra Jamie Olivers Recipe Yearbook 2011/2012 som vi købte enroute to Tenerife tilbage i april. Fyldt med skønne opskrifter, især på fisk og skaldyr, hvilket er perfekt på Tenerife da man kan købe lækker skaldyr stort set alle steder.

Jomfruhummer med citron og pebersmør – forret eller let frokost for 2 personer

  • 500 g jomfruhummer (8-10 friske styks, ellers optøet)
  • 200 ml hvidvin
  • En lille håndfuld brødkrummer
  • Olivenolie
  • 1 citron

Citron og pebersmør

  • Ca. 50 g blødt smør
  • 1 tsk sort peber
  • Revet citronskal fra en 1/2 citron
  • Lidt havsalt

Start med at lave citron og pebersmørret ved at blande de 4 ingredienser. Stil smørret i køleskabet.

Hæld hvidvin og de friske jomfruhummer i en pande ( hvis du bruger frosne jomfruhummere skal de være optøet inden du hælder dem ned i hvidvinen). Skru op for varmen og lad jomfruhummerne koge i cirka 5 minutter under låg.

Tag panden af og lad jomfruhummerne køle lidt ned inden du lægger dem med maven nedaf på et skærebræt, flæk dem på langs, og  fjern den lille sorte indvold.

Anret jomfruhummerne med maven opad på en grillpande eller på et ovnfast fad. Fordel citron og pebersmørret ovenpå i små klatter og drys med brødkrummerne. Hæld en smule olivenolive over og skær eventuelt citronen i halve og læg den ned i fadet hvis du gerne vil have den kommer med i ovnen.

Grill jomfruhummerne i ovnen i 5-10 minutter indtil de er gyldne. Riv lidt revet citronskal over sammen med citronsaft og server med lækkert brød eller en grøn salat.

 

Advertisement

5 thoughts on “Jomfruhummer i sommerklæder

  1. Tak for at dele denne. Det bliver hovedretten til min kones fødselsdag! Jeg kan lige forestille mig et stort fad midt på bordet og hele familien “mæske” i lækker jomfruhummer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.