Rejer i hvidløg & hvidvin (Gambas al ajillo)

Jeg ferierer i disse dage på de Kanariske øer, nærmere betegnet Tenerife, hvor mine tyske svigerforældre har haft et hus de sidste 30 år. Sebastian er kommet her gennem hele sin opvækst og kender øen ud og ind. De sidste par år har jeg så været med når vi kickstarter sommeren hernede i starten af april.

Tenerife har en masse lækkert at byde på som jeg vil beskrive nærmere når jeg er tilbage i Danmark men lige nu gælder det gårsdagens lette frokost som var frisk kogte rejer i hvidløg og hvidvin eller Gambas al ajillo som de hedder hernede.

Da vi normalt spiser mindre til frokost hernede (for at have nok plads om aftenen når der bliver tændt op i gårdhavens grill) spiste vi kun baguette til rejerne. Hvis man er lidt mere sulten eller laver retten som hovedret kan det snildt lade sig gøre som spaghetti ret. Jeg ville så undlade vand i retten og i stedet tilsætte 1-2 spsk. af kogevandet fra spaghettien efter samme er blevet vendt sammen med rejerne.

Rejer i hvidløg & hvidvin (Gambas al ajillo) – ca. 4 personer

500-600 g friskkogte store rejer (frosne men optøet kan sikkert også gøre det)

1 dl. hvidvin

1 ½ dl. Boullion

2-4 fed hvidløg (efter behag), hakket eller skåret i små skiver

En knivspids chiliflager

En håndfuld hakket bredbladet persille.

Pil rejerne og stil dem til side. Varm en spsk. olie op i en dyb pande eller gryde og brun chili og hvidløg. Tilsæt herefter rejerne og hæld vinen over. Lad det stå et minut eller to til det begynder at koge og tilsæt så boullion. Kog yderligere et minut og tilsæt den hakkede persille. Smag til med salt og server straks.

Advertisement

5 thoughts on “Rejer i hvidløg & hvidvin (Gambas al ajillo)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.