Selvom vejret måske kalder på lidt tungere retter end pasta og spaghetti så havde vi denne lækre pastaret på menuen i mandags. Opskriften er inspireret af Louisa Lorang.
Frisk pasta med svampe og rucola – 2 personer
- 250 g frisk pasta
- 1 bakke brune champignon
- 1 dl piskefløde
- 1 håndfuld pinjekerner
- 1 håndfuld rucola
- Salt + peber
- Revet parmesan
Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
Rist pinjekernerne på en tør pande til de har taget lidt farve, Stil dem til side. Rens champignonerne og skær dem i tykke skiver. Brun dem i lidt smør på en pande.
Når pastaen er al dente hældes den over til champignonerne sammen med 1-2 spsk pastavand. Herefter tilsættes fløden og det hele koges sammen i et par minutter. Smag til med salt + peber.
Anret pastaen på en tallerken og server med rucola, ristede pinjekerner og revet parmesan på toppen.
Kære Sandra
Hvor ser det dejligt ud. Simpelt, lækkert og smagfuldt.
Kh Nadia
Mange tak søde Nadia :)
Enig med Nadia – dejligt måltid, og så er jeg også begyndt at længes efter forårs- og sommerretterne :-)
Jeg ser også frem til lette sommer retter og forår!