Hvad for noget!!??! tænker du sikkert – grillede majskolber i -14 graders frost.. Og ja det er nok ikke liiiiige tidspunktet at tænde op i weberen og grille majs og andet godt (åhh sommer hvor jeg dog savner dig!), men den anden dag faldt jeg altså over disse billeder og tænkte at de skulle på bloggen, så vi allerede nu kan begynde at glæde os til sommer og grillaftener, lette salater og masser af grillet kød. Hjemmelavet is, og jordbær med fløde ♥
Start med at sætte majskolberne i vand, med bladene på, i cirka 30-60 minutter. Du kan eventuelt tænde op i grillen i mellemtiden. Når grillen er klar tages majskolberne op af vandes og duppes tørre med et stykke køkkenrulle.
Læg majskolberne på grillen, stadig med bladene på, og giv dem cirka 20 minutter. Hvis man gerne vil have at selve majsen også tager farve kan man fjerne bladene og grille majsen uden blade de sidste 3-5 minutter.
Server majsen rygende hot med en klat smør og drysset med salt – og måske en grillet steak ved siden af :-)
Yumyum…. Nuuuj det bringer sommer-fornemmelserne det der!
Kan næsten dufte det!