Skønne hjemmebagte knækbrød til den lille sult, morgenmad eller til osten.
Knækbrød
- 1 dl havregryn
- 1 dl hørfrø
- 1 dl græskarkerner
- 2 dl femkornsblanding (ellers kan du bruge sesamfrø, solsikkekerner mm.)
- 3,5 dl hvedemel
- 1 tsk. bagepulver
- 2,5 tsk. salt
- 2 dl vand
- 1,25 dl olie
Start med at røre havregryn og mel sammen med dine forskellige kerner og frø og tilsæt bagepulver og salt. Hæld vand og olie i dejen og rør godt sammen. Dejen skal være meget våd.
Læg et stykke bagepapir på køkkenbordet og hæld halvdelen af dejen op på papiret. Læg et nyt stykke bagepapir ovenpå og rul dejen ud mellem de to stykker bagepapir. Læg det hele over på en bageplade og fjern det øverste lag papir. Den anden halvdel af dejen laves på samme måde.
Skær dejen ud i lange firkanter med en pizzaskærer, og bag knækbrødene i ca. 15 min. ved 200 grader til de er gyldne. De er en smule bløde når de kommer ud men bliver hårde når de er kølet af.
Det er så lækkert med hjemmebagt knækbrød. Jeg gider ikke mere at spise købe-knækbrød. Det er for kedeligt.
Vh Charlotte G