Super nem og super lækker måde at servere bønner på. De smager dejligt til både gris, ko og kylling.
Italienske bønner
- 250 g bønner (frosne eller friske)
- 1 løg, fint hakket
- 1 fed hvidløg, fint hakket
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 dl vand
- Et par kviste timian
- Salt og peber
- Nip bønnerne og stil til side.
- Hak løg og hvidløg fint og brun dem i lidt olie i en dyb gryde.
- Tilsæt bønnerne og vend det hele rundt et par gange inden du hælder tomaterne over sammen med timian.
- Sæt låg på gryden og lad bønner og tomat små-simre ved jævn varme i 10 minutter.
- Hæld vandet ved og lad bønnerne koge videre i cirka 10 minutter uden låg. Bønnerne er færdige når vand og tomat er kogt sammen til en tyk sovs.
- Smag til med salt og peber.
Mmmm, gode bønner. Lavede dem igår og har rester tilbage. Så jeg vil prøve at lave dem med pasta, revet grana og stegt laks. Tror at det bliver godt…
Hej Sandra! Jeg faldt lige over din blog – så flot sat op og fine billeder! Må jeg spørge, hvordan du har fået det smarte flag i højre hjørne, der oversætter hele siden til engelsk? Jeg har netop tilføjet dig til min bloglovin’ og er ny fan :-)
Vh. Nana
Hej Nana,
Billedet er bare et helt almindeligt billede som jeg så har sat op med et link når du trykker på billedet. Hvis du skal oversætte din side så skal du gå ind på Google translate og vælge dansk og så det sprog du vil oversætte til. Sæt linket ind som det du vil translate (e.g skriv http://www.cphfoodie.com) og tryk translate så får du et link hvor din blog er oversat.
Tak fordi du læser med :-)
Mvh, Sandra
Vi lærte at lave den ret med spinat, og den er nu den eneste måde, vi spiser spinat på – dog uden timian.
Det lyder faktisk lækkert med spinat også. Det tror jeg at jeg vil prøve. Tak for tippet :-)