Æble Crumble

Som vejret arter sig lige i øjeblikket skulle man jo næsten tro det var efterår. Hvis man følger den tanke, så ville en lun æblecrumble med flødeskum eller creme fraiche være lige i øjet, så her kommer min yndlings opskrift.

Hvis man derimod tror på at foråret altså kommer så kan man også lave crumblekagen med rabarer, så undlader man selvfølgelig bare kanel.

Æble crumble – ca. 4 personer

Dej:

  • 75 g havregryn
  • 150 g hvedemel
  • 125 g koldt smør i tern
  • 50 g rørsukker
  • ½ tsk salt

Fyld:

  • 4-5 store æbler (eller ca. 500 g rabarber), skrællet og skåret i tern.
  • 2 tsk. kanelsukker
  • 1 spsk. rørsukker
  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Bland havregryn, hvedemel, koldt smør, sukker og salt i en skål. Det kan sagtens gøres med fingrene, alternativt kan man bruge en foodprocessor indtil det ligner store krummer.
  3. Vend de skrællede æbler (skåret i tern) sammen med rørsukker og kanel og spred dem ud i et smurt ovnfast fad eller en tærteform (Ø 20-20 cm).
  4. Kom dine crumble-krummer/dej oven på æblerne og bag kagen i den forvarmede ovn ved 200 grader i 40-45 minutter.
  5. Server kagen lun med flødeskum eller creme fraiche.

Empanadas

111Empanadas eller pirogger om man vil, er en genial måde at bruge en rest kødsauce eller hjemmelavet curry på. Empanadas er små sprøde dejpakker med lækkert fyld der er rigtig gode til madpakken eller når man er på farten, og så er de nemme at spise også for mindre børn.

Hvis man ikke lige har en rest kødsauce kan man også fylde dem med feta, spinat, champignon eller ost og skinke – mulighederne er mange.

Empanadas – 14 stk

  • 3 dl lun mælk
  • ½ pakke gær (25 g)
  • 1 tsk salt
  • 40 g smeltet smør
  • 1 spsk. flydende honning
  • Ca. 500 g hvedemel (måske lidt mere).
  1. Lun mælken en smule og rør gæren ud heri. Tilsæt salt.
  2. Tilsæt honning og smeltet smør.
  3. Tilsæt melet lidt af gangen indtil dejen er blød og smidig og nem at arbejde med. Det kan være den skal have lidt mere end de 500 g – det er helt fint.
  4. Stil dejen til hævning i en time et lunt sted under et viskestykke.
  5. Når dejen har hævet deles den i 14 lige store boller som rulles runde og herefter trykkes flade til en rund cirkel. Brug eventuelt en kagerulle til at få dem tynde.
  6. Kom en klat fyld på midten af cirklen og fold den sammen over fyldet til en halvcirkel. Tryk siderne sammen med en gaffel så den er rigtig tæt lukket og fyldet ikke løber ud i ovnen.
  7. Lad empanadasne hæve yderligere 15-20 minutter på en bageplade og pensl dem herefter med æg.
  8. Bag empanadasne i en forvarmet ovn ved 180 grader i 12-15 minutter.
  9. 112

Hjemmelavet is med pistacie og chokolade

image imageOk indrømmet, det er måske ikke ligefrem istid, men vi holder altså lige nu ferie på Tenerife og der kan man altid spise is!

Denne is, eller parfait er det vel nærmere tager ikke lang tid at lave og den smager skønt. Vi spise den i chokolade isvafler – det kan anbefales. Hvis man har lyst kan pistacienødder også udskiftes med valnødder.

Hjemmelavet is med pistacie og chokolade

  • 120 g usaltede pistacienødder
  • 100 g chokolade
  • 3 æg
  • 1 dl sukker
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 5 dl piskefløde
  1. Hak pistacienødder og chokolade fint og stil til side.
  2. Pisk æg, sukker og vaniljesukker skummende.
  3. Kom fløden i en anden skål og pisk den til flødeskum.
  4. Vend de hakkede pistacienødder og chokolade i æggesnapsen og derefter flødeskummet.
  5. Kom ismassen i en beholder og sæt den i fryseren indtil den er stivnet.

image image

Juleknas

123Lige her på falderebet vil jeg lige dele et par ”juleknas” ideer, som ikke tager mange minutter at bikse sammen. De bliver bedst med et par timer på køl så chokoladen kan stivne helt men der er jo også tid nok endnu.

Første ide er skumfiduser på pind, dyppet i smeltet mørk eller hvid chockoladen og så rullet i knuste peppermynte julestokke. De smager himmelsk, specielt hvis man laver sig en kom varm kakao eller chokolade ved siden af som man kan dyppe skumfidusen lidt i. Smelt endelig masser af chokolade til skumfiduserne, resten af den smeltede chokolade kan nemlig bruges til at lave chokolade popcorn med. Bare rør et par gode håndfuld kolde, poppede popcorn ned i den smeltede chokolade, rør godt rundt, hæld dem ud på et stykke bagepapir og drys med lidt havsalt.

Stil begge dele på køl et par timer så chokoladen er helt stivnet.

Glædelig Jul.