Grillede og marinerede grøntsager

image

Skønne lette retter er et hit her på Tenerife når solen bager ved frokosttid. Disse skønne, grillede grøntsager kan enten spises alene sammen med lidt ristet baguette eller spises som side-dish til kød.

Det tager lidt tid at forberede grøntsagerne da de skal grilles og køle af inden de kan marineres.

Grillede og marinerede grøntsager:

  • Grøntsager (rødløg, aubergine, squash, gulerødder, peberfrugt)
  • Bredbladet persille, hakket
  • Olivenolie
  • Rødvinseddike
  • Salt og peber

Skær alle grøntsagerne ud. Aubergine, gulerødder og squash kan med fordel rives i lange strimler med en kartoffelskræller, mens rødløg skæres i løgringe og peberfrugt i passende stykker.

Grill grøntsagerne i en grillbakke på grillen, ellers kan på en grillpande på komfuret. De må gerne tage rigtig meget farve.

Når de er kølet af kommes de i en skål med olivenolie og rødvinseddike. Hvor meget eller hvor lidt er lidt af en smagssag – jeg foretrækker forholdet 3/1 mellem olivenolie og eddike så altså 1 del eddike til 3 dele olivenolie. Lad grøntsagerne stå og trække en times tid inden servering.

Smag til med salt og peber og vend den hakkede persille i lige inden servering.

Mere: Vi har prøvet en ny version af de grillede grøntsager som også inkluderede grillede grønne asparges. Marinaden var denne gang olivenolie, citronsaft, fint hakket hvidløg og salt og peber. Til sidst vendt med hakket frisk basilikum. Mums det var også lækkert!

Kyllingesalat Deluxe

image

I går spiste vi denne skønne kyllingesalat til aftensmad. Jeg havde i Føtex fået fingre i de mest lækre økologiske kyllingebryst på tilbud, som blev viklet ind i en skive Parma skinke, krydret med salt og peber og stegt på panden i 8-10 minutter.

Salaten var almindelig grøn salat og feldsalat, avokado og blommetomater, piftet op med verdens bedste dressing a la Meyer. Jeg har tidligere udtrykt min begestring for denne skønne dressing, og du kan finde opskriften her på bloggen.

Salaten blev serveret med et smilende æg på toppen, en smule revet parmesan samt salt og peber – mums.

 

 

 

Funky Fritter!

image image image

For ikke så længe siden havde Superbrugsen “bland-selv” kartofler hvor man kunne mixe alskens skønne sorter.

Jeg fyldte en pose med røde, lilla, gule, brune og brogede kartofler og besluttede mig for at lave funky pomfritter med de sjove kartofler. Det var sjovt at se at nogle af dem beholdte farven selv efter skrælden var kommet af.

indrømmet, det var ikke verdens bedste kartofler at lave pomfritter af, men fine var de.

White Bean Mash

December_2012 150

White bean mash, det lyder bare bedre end hvid bønnemos. Men uanset om vi kalder det for det ene eller det andet så kan jeg virkelig anbefale denne skønne cremede bønnemos som side dish til steak, gris eller kylling.

Opskriften stammer tilbage fra et madprogram jeg tilfældigvis så med Nigella Lawson på britisk tv.

White mean mash (eller hvid bønnemos)

  • En dåse  eller karton (240 g) hvide cannellini bønner (kan købes i bla. Føtex)
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 kvist rosmarin
  • En smule citronsaft og revet citronskal
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Kom en smule olivenolie i en gryde og pres hvidløget ned i gryden. Læg rosmarinkvisten ned i gryden og riv skallen fra cirka 1/2 citron over hvidløg og rosmarin.

Mens hvidløget tager farve drænes bønnerne og skylles under koldt vand. Hæld bønnerne i gryden og sørg for de bliver varmet god igennem. Brug en grydeske til at mase bønnerne til mos i gryden.

Fisk rosmarinkvisten op og smag mosen til med en smule citronsaft, salt og peber.

Server med det samme, mums.

Januar_2013 058