Jomfruhummer i sommerklæder

Skøn opskrift på jomfruhummer fra Jamie Olivers Recipe Yearbook 2011/2012 som vi købte enroute to Tenerife tilbage i april. Fyldt med skønne opskrifter, især på fisk og skaldyr, hvilket er perfekt på Tenerife da man kan købe lækker skaldyr stort set alle steder.

Jomfruhummer med citron og pebersmør – forret eller let frokost for 2 personer

  • 500 g jomfruhummer (8-10 friske styks, ellers optøet)
  • 200 ml hvidvin
  • En lille håndfuld brødkrummer
  • Olivenolie
  • 1 citron

Citron og pebersmør

  • Ca. 50 g blødt smør
  • 1 tsk sort peber
  • Revet citronskal fra en 1/2 citron
  • Lidt havsalt

Start med at lave citron og pebersmørret ved at blande de 4 ingredienser. Stil smørret i køleskabet.

Hæld hvidvin og de friske jomfruhummer i en pande ( hvis du bruger frosne jomfruhummere skal de være optøet inden du hælder dem ned i hvidvinen). Skru op for varmen og lad jomfruhummerne koge i cirka 5 minutter under låg.

Tag panden af og lad jomfruhummerne køle lidt ned inden du lægger dem med maven nedaf på et skærebræt, flæk dem på langs, og  fjern den lille sorte indvold.

Anret jomfruhummerne med maven opad på en grillpande eller på et ovnfast fad. Fordel citron og pebersmørret ovenpå i små klatter og drys med brødkrummerne. Hæld en smule olivenolive over og skær eventuelt citronen i halve og læg den ned i fadet hvis du gerne vil have den kommer med i ovnen.

Grill jomfruhummerne i ovnen i 5-10 minutter indtil de er gyldne. Riv lidt revet citronskal over sammen med citronsaft og server med lækkert brød eller en grøn salat.

 

Reklamer

Græske Dakos

En af de ting vi spiste rigtig meget af i Grækeland var Dakos som er tomat og fetabrød der smager helt forygende. Efter vi er kommet hjem har jeg lavet vores egen version hvor rødløg og spidskommen også indgår. Rødløg er forresten en anden ting som smager helt fantastisk i Grækenland, meget sødere og mildere end dem man kender her hjemmefra. Så der røg et par rødløg med hjem i kufferten sammen med olie, frisk oregano og vild mynte, oliven mm.

Græske Dakos – 2 personer

2 skiver mørkt, groft franskbrød

2 tomater

1 rødløg

100 g feta

Spidskommen

2 oliven

Olie

Oregano

Start med at riste brødet så det tager godt med farve. Skær herefter tomaterne i små tern og læg dem ovenpå brødet. Smuldr fetaen over brød og tomat og skær tynde ringe af rødløget som anrettes oven på fetaen. Giv en godt sjat olivenolie og drys med frisk oregano og spidskommen. Sæt en oliven på toppen og voilá.

Lun salat med chorizo, hvidløg & croutons


En lækker lun salat med chorizo & croutons samt en smule ristet hvidløg som smager godt alene eller som “side dish” til grillmad.

Der er lidt mere fylde i denne salat end en almindelig salat da der er både chorizo, store croutons og avocado i.

Lun salat med chorizo, hvidløg & croutons – 2 personer til frokost eller som tilbehør til flere.

Ca. 100 g god chorizo skåret i halve skiver

1 tyk skive brød skåret i terninger (ca. 2×1 cm)

2 fed hvidløg, i tynde skiver

2 store håndfulde salat, helst feldt salat eller lignede

1/2 avocado

2-3 blommetomater

Start med at vaske salaten og slyng den tør. Skær avocado og tomater i mindre stykker og bland sammen med salaten. Giv den en lille smule balsamico og stil til side.

Skær chorizoen i halve skiver og rist den på en pande. Når den har taget lidt farve tilsættes hvidløget. Til sidst tilsættes brødterningerne som suger alt den lækre chorico/hvidløg juice op. Lad det riste på panden indtil brød croutons er blevet sprøde.

Hæld chorizo, hvidløg og croutons over salaten og bland den godt sammen. Server straks da salaten ellers falder helt sammen og bliver blød.

Souvlaki med hjemmerørt tzatziki

Der er gået græsk i den herhjemme de sidste par dage! Super skøn græsk mad som smager skønt i sommervarmen. Denne dag var menuen souvlaki af lam og hjemmerørt tzatziki.

Lamme Souvlaki – 2 personer

400 g lam skåret i stykker (svinekød kan også bruges)

1/2 tsk. tørret mynte

1/2 tsk. oregano

Saft fra 1/2 citron

1 fed hvidløg, fint hakket

1 tsk. rødvins eddike

En god sjat olivenolie

Salt + peber

Til servering:

En håndfuld koriander og bredbladet persille.

4 fladbrød eller grov pitabrød

Bland alle ingredienserne i en lille skål og mariner lammekødet heri. Stil kødet i køleskabet og lad det trække i minimum 30 minutter.

Lad et par træspyd ligge i blød indtil du skal bruge dem. Sæt det marineret lammekød på spyddene når det har trukket færdigt i køleskabet. Steg spyddene på en grillpande i 8-10 minutter indtil kødet har taget farve.

Anret lammekødet på fladbrødene og server med tzatziki samt hakket koriander og bredbladet persille.

Tzatziki

1/2 agurk

200 ml græsk yoghurt

1 lille fed hvidløg, fint hakket

1 tsk. tørret mynte

1 tsk. rødvins eddike

Salt + peber

Start med at skrælle agurken og riv den groft på en rivejern, Klem alt vandet ud af den revne agurk ved at presse den mod et dørslag. Bland herefter agurk med græsk yoghurt og tilsæt hvidløg, tørret mynte og rødvins eddike – smag til med salt og peber. Server sammen med souvlakien.