Ris à la mande må være den ultimative juleaften dessert. Ris à la mande stammer rent faktisk fra Danmark selvom navnet måske kan snyde lidt. Desserten menes at stamme tilbage fra slutningen af 1800-tallet.
Ris à la mande serveres bedst med lun kirsebær sauce.
Ris à la mande – til 4 personer
100 g grødris
1 dl vand
1/2 l. sødmælk
1 spsk. sukker
3 tsk. vanillesukker
50 g mandler
2 dl piskefløde
Først koges risengrøden. Risene drysses i det kogende vand og koges i 2 minutter under konstant omrøring. Herefter tilsættes alt mælken og grøden koges up under omrøring. Skru ned til svag varme og kog grøden under låg i cirka 30-40 minutter. Det er vigtigt at der røres jævnligt i grøden mens den koger.
Når risengrøden er kogt færdig og afkølet blandes den med de smuttede og hakkede mandler. Fløden piskes til flødeskum som blandes med sukker og vanillesukker og som røres i grøden. Server med lun kirsebær sauce.