Grillede bananer med chokolade

image

Vi griller rigtig meget her på Tenerife, og når grillen nu alligevel stadig er varm efter pølser og steaks er blevet fortæret, hvorfor så ikke bruge de sidste gløder til at grille desserten.

En nem og super skøn dessert er at skære et par bananer op på langs of fylde dem med chokolade. Et eller 2 stykker chokolade per banan er nok.

Pak banerne ind i sølvfolie og grill dem på en rist i cirka 15 minutter – vend dem et par gange undervejs.

Når de er færdige skrabes banan/chokolade blandingen ud og spises med kold vaniljeis. Det er mums.

***

English recap:

A great summer dessert (when having a barbecue anyway),  is to cut open a couple of bananas, fill them with chocolate, wrap them in tinfoil and then grill them on the barbecue for 10-15 minutes. Serve with vanilla ice cream.

Blue cheese dip

 

image

Altså vi har noget med ost hjemme hos os, og denne blue cheese dip er et sikkert hit som dip til chips, grøntsagsstænger, kyllingevinger eller andet kød.

Den kan laves “let” på skyr eller let creme fraiche, eller man kan vælge at bruge almindelig fed creme fraiche. Jeg har med stor succes brugt blå danablu ost som er cremet og derfor nem at røre ud i creme fraichen. Hvis man bruger en mere hård blåskimmelost, skal man sørge for at få den smuldret god først med en gaffel så man undgår alt for mange klumper i dippen.

Blue cheese dip

  • 100 g blue cheese
  • 2 spsk mayonnaise
  • 150 ml skyr eller creme fraiche
  • Evt saften fra en halv citron

Bland blåskimmelosten med mayonnaisen i en lille skål. Sørg for at få mast osten godt ud så du har så få klumper som muligt.

Rør creme fraiche i blandingen og smag til med lidt citronsaft og eventuelt sort peber.

Stil dippen i køleskab indtil den skal bruges.

***

English recap:

Fantastic blue cheese dip made by mixing 100 g of blue cheese with 2 tbsp mayonnaise, 150 ml of creme fraiche or yoghurt natural and the juice from half a lemon. Season with black pepper if needed.

Grillede hele sardiner

image

Altså enten er man til det eller også er man ikke. Grillede  hele sardiner, serveret med hoved, ben og hale og det hele (som man selvfølgelig ikke spiser).

Hvis sardinerne er friske behøver man ikke skære dem op og fjerne indvolde mm. Så er det bare at tjekke dem for skæl og urenheder og ellers bare vende dem i lidt mel, og så på grillen eller i lidt olie på en varm pande. De er færdige når de har fået en fin gylden og sprød farve, det tager 5-10 minutter.

Hvis man ikke er til hele sardiner, kan man skære hovederne af og derefter skære bugen op og fjerne indvoldene. Bagefter fjernes rygraden og halen klippes af med en saks. Til sidst fjernes så mange ben som man nu orker.

Server sardinerne med citronsaft og en simpel salsa verde lavet på grofthakket bredbladet persille, hakket hvidløg, olivenolie, hvidvinseddike, citronsaft og salt og peber.

Philly Cheese Steak Sandwich

image image

Alle der har været i New York ved at man bliver nødt til i hvert fald en gang at spise en Philly Cheese Steak Sandwich på den lokale deli.

Og jo jo da, måske kan en anden sub (sandwich) også gøre en glad i maven, men hvis man vil være rigtig lykkelig, så skal det altså være Philly sandwichen.

Denne opskrift er faktisk perfekt om sommeren hvor man tit og ofte griller. Tag lige og smid en ekstra steak på, og så er der til den skønneste sandwich dagen efter.

Philly Cheese Steak Sandwich

  • 200 g steak (grillet og skåret tyndt som roastbeef)
  • 1/2 frisk baguette
  • 1 stort løg
  • 1 fed hvidløg, skåret fint eller hakket
  • 1/2 grøn peberfrugt (hvis ingen grøn, kan rød også bruges)
  • 150 g provolone ost
  • Salt og peber

Skær løget i halve løgringe og peberfrugten i små stykker.

Varm en pande op med lidt olie og karameliser løg og peber på panden. Det tager mellem 5-10 minutter. Smag til med salt og peber. Vend det hakkede hvidløg sammen med løg og peber og giv det cirka 30 sekunder mere. Skub blandingen hen i den ene side af panden.

Steg kødet på panden kort. Det skal kun lige være så det ikke længere er lyserødt. Bland det sammen ned løg blandingen.

Skær osten i mindre stykker og hæld den på panden. Osten skal nu smelte helt sammen med kød, løg, peber og hvidløg, det taget et par minutter. Vend blandingen med en palet så  osten bliver jævnt fordelt. Smag til med salt og peber.

Skær baguetten igennem og anret blandingen på den underste del. Læg overdelen af baguetten på og server med det samme. Mums!