Must Eat – Berlin

Nu er jeg jo så heldig at være gift med en tysker, og det er ingen hemmelighed at vi spiser rigtig mange pølser og snitzeler herhjemme.

Det gjorde vi også da vi var i Belin tilbage i Maj, og i forbindelse med at jeg gerne vil anbefale en ny blog jeg er faldet over Berlin on a Platter, vil jeg da lige dele et par af mine “Must Eat” hvis man er i Berlin.

Med hensyn til bloggen Berlin on a Platter så drives den af Luisa Weiss som tidligere var cookbook editor i New York, men som nu har slået sig ned i Berlin hvor hun er forfatter på fuldtid. Bloggen giver en masse gode tips til restauranter, bagerier, biergardens mm. som man absolut ikke må gå glip af hvis turen går til Berlin.

En hot dog med en skøn tysk pølse kommer man ikke uden om.. og så er de endda billige..

Og nu vi er ved pølsen som kommer vi ikke udenom currywursten som er så populær i Tyskland at der endda findes et currywurst museum. Serveres i små bidder med ketchup og karrypulver og spises med tandstik yum!

Snitzel må man ikke snyde sig selv for, og hvis man er i Tyskland i foråret skal den spises med hvide asparges og hollandaise sauce.

ØL – og gerne indtaget i en af Berlins mange biergardens. Min egen favorit er lys weissbier.

En anden del af Tyslands kultur er falafel og döner kebab som især er udbredt i området omkring Kreuzberg hvor man finder en masse etniske butikker og restauranter. Man har ikke været i Berlin hvis man ikke har spist döner kebab.

Søndag eftermiddag er kaffe und kuchen i Tyskland. En skøn tradition som mine svigerforældre også sværger til. Gå på café eller konditori og spis kage og drik kaffe om søndagen mhmmm…

Gute Appetite…

Til Fashion High Tea på Avenue Hotel

Igår var jeg til Fashion High Tea på Avenue Hotel sammen med en håndfuld andre mad og kage elskere og sikke en eftermiddag. Avenue Hotel havde arrangeret Fashion High Tea i forbindelse med Copenhagen Fashion Week som finder sted i disse dage, og selvom det er Fashion Week, hvor er det dog skønt så at der også er tænkt lidt på os madelskere som hellere vil spise skønne kager og drikke te end at se på stiletter og modeshows:-)

Avenue Hotel havde i dagens anledning allieret sig med konditor Nikolaos Strangas som har butik lidt længere nede af gaden og det var der kommet et overdådigt kagebord ud af.

Fingersandwich, friskbagte scones, små desserter, skønne kager og macarons i alle regnbuens farver var at finde på kagebordet, og hertil var der afternoon tea, kaffe eller bobler. Nikolaos Strangas var selv til stede for at fortælle lidt om kagerne og give et dessert tip eller to.

Med så mange søde desserter er det altså svært at vælge (og begrænse sig) og så er det jo skønt at man kan gå alle de gange man har lyst til for at komme hele vejen rundt. Min favorit må være den lille kage med chokolade og karamel eller den skønne macaron med kaffesmag.

Avenue Hotel overvejer i øjeblikket om Weekend High Tea i samarbejde med Nikolaos Strangas skal være et fast månedligt indslag. Jeg håber personligt at svaret bliver JA, og vil helt sikkert så slå vejen forbi en anden gang for at smovse skønne kager og drikke champagne – måske endda på Avenue Hotels skønne terrasse hvis solen ellers skinner :-)

Læs mere om Nikolaos Strangas

Læs mere om Avenue Hotel

En våd lørdag..

2. juli kommer nok til at gå over i Danmarks historien som en af de vådeste nogensinde – i alt fald hvis man bor i København hvor godt 150 mm regn fuldstændig druknede byen på kun 3 timer.

Allerede inden regnen faldt, var der dog udsigter til en våd aften på Vesterbro da vi havde planlagt Chardonnay vinaften og min kære morbror havde været i byen for at femskaffe hele 4 skønne af slagsen til tasting.

Jeg ♥ Californisk Chardonnay og har tidligere delt min glæde her på bloggen for netop denne drue og region. Der er er noget helt specielt ved netop Californisk Chardonnay, noget kraft og fedme – næsten som smør, blandet med smagen af stikkelsbær og frugt som pære, æble, melon og fersken. Og så er der selvfølgelig den dominerende smag af eg, fra de fade som vinen har gæret på og som sørger for at vinen bliver virkelig rig og intens. Hvis en Chardonnay ikke smager af eg, så er det altså ikke en rigtig Chardonnay efter min mening :-)

Jeg kender ikke mere til vin end hvad jeg har smagt mig frem til, så alt hvad jeg synes jeg kan smage i en vin er altså min personlige smag og mening og mine ord for hvordan jeg synes det smager. Garvede vineksperter ville måske kunne forklare det i et lidt bedre sprog :-)

Denne aften skulle vi som smagt smage fire sublime Chardonnays – én fra Australien, én fra Sydafrika og to af de rigtig tunge fra Californien.

Vi startede ud med Sydafrikaneren fra Hamilton Russell Vineyards. Denne vingård har specialiseret sig i at lave Chardonnay og Pinot Noir og bliver betragtet som noget af det bedste vin ikke kun i sit hjemland Sydafrika men i store dele af verden. Deres Chardonnay har også gjort sig bemærket herhjemme da Søren Frank tilbage i 2009 i en vinsmagning gav vinen 96 point og kaldte den “aftenens ubetingede sensation”. Siden da er den blevet revet væk fra hylderne i Mad & Vin hvor de ellers har den på lager.

Vinen smagte fantastisk og efter min mening meget af Californien selvom den kommer fra Sydafrika. Den var fed og smøragtig med mange nuancer af frugt. Smagen var dyb og varieret og med en lang eftersmag. Og så smagte den selvfølgelig af eg. Den endte som aftenens #3.

Vin #2 var vores Australier – Penfolds Yattarna, Vintage 2007. Ordet Yattarna stammer fra aboriginals sprog og betyder “little by little” eller “gradually”.

Smagen her var mere syrlig end hos sydafrikaneren og vinen var samtidig mindre fed og smagte mindre af eg. Den havde dog stadig den typiske smag af Californien (Selvom den kom fra Australien). Også en super vin, som dog endte som #4 denne aften da den var oppe imod de rigtig tunge vine.

Så gik turen til Californien og Sonoma Mountain, da en Kistler ‘Les Noisettes’ fra 2007 kom på bordet. Farven her var meget dybere gul end hos de 2 første vin og duften af eg kom helt op af glasset. Vinen er meget fed og smøragtig og fylder ens mund og giver en lang eftersmag. Den er ikke lige så skarp og stikkende om andre Californiske Chardonnays og den smager intet mindre end fantastisk. Prismæssigt skal man være på udkig efter denne vin da prisen kan variere meget fra sted til sted med helt op til 250 kroner!!! Hvis man betaler meget mere end 400 kroner for en flaske, så er det for meget. Vinen blev aftenens #2.

Den sidste vin vi skulle smage denne aften kommer fra Napa Valley, Hyde Vineyard Carneros og var fra 2006. Vingården producerer kun denne ene vin og det kan smages. Vinen er intet mindre end FANTASTISK! Dyb gul farve og meget typisk californisk med fed smag af eg og smør blandet med diverse frugt noter. Der var ikke et øje tørt og vinen endte som aftenen #1.

Efter vinsmagningen var det tid til tapas, charcuteri og ost. Vi havde dog kun lige nået at smage på sagerne da alarmen gik at der var vand i kælderen – og ganske rigtigt 30 cm vand stod der og mere fossede stadig ind :-(

2.5 timer senere og efter at havde tømt rigtig rigtig rigtig mange spande med vand var regnen stoppet og kælderen nogenlunde tømt for vand. Det var tid til at spise resten af lækkerierne og smage lidt mere på de lækre vine – tro mig vi havde brug for det :-)

Lan Club, Beijing

Vel tilbage efter en uge i Beijing, og sikke en tur og en masse fantastisk mad vi har spist. Det nye favorit sted er Lan Club som er en kinesisk restaurant der serverer fusion sichuan og som er indrettet af Philippe Starck.

Sichuan er meget stærkt kinesisk mad som jeg er stor fan af og der findes på kinesisk hele ni varianter af “hot” inde for sichuan køkkenet; hot, dry hot, oily hot, mild hot, flushed hot, pungent hot, sweet hot, fragrant hot og chili bean paste hot. Sådan så ved man da hvad man har med at gøre:)

Kendetegnet for sichuan retter er den meget store mængde chili som deres retter ofte er tilberedt med, og meget ofte også i eller serveret med chili olie. Retterne kan komme med fisk, kylling, svinekød, and eller oksekød og med lidt grøntsager eller tofu ved siden af som også har fået en tur i chilien. Den mest kendte kæde af sichuan restauranter i Kina er South Beauty (mere om dette sted senere), men Lan Club er ejet af den samme (kvinde) som ejer South Beauty så nogle retter går igen bare i en lidt mere raffineret udgave. Lan Club serverer også Peking Duck som selvfølgelig skulle prøves. Her bliver det sprøde andeskind skåret tyndt i strimler og serveres med sukker og jordbær marmelade.

{Traditionel peking and og sprødt andeskind med sukker og jordbær marmelade}

Lan Club er som sagt indrettet af  Philippe Starck og stedet er VILDT!! Store antikke spejle, malerier i guldrammer som er hængt op i loftet, neon lys og kinesiske fisk, lysekroner og andet lir. Stedet har store plyssofaer og lænestole og toiletterne er indrettet i forskellige farver med Philippe Starcks eget design.

Maden smager skønt og er prismæssigt stadig ok. Udover en restaurant har Lan Club også en lounge bar hvor der hver aften spilles live musik og serveres kulørte drinks.

Det er bestemt et besøg værd hvis man tilfældigvis er i Beijing eller i Shanghai hvor de har en tilsvarende restanurant med samme navn.

  {Crispy sichuan chili kylling}

{Hel paneret fisk i sur/sød sauce}

{Wagyu beef med bønner og svampe}

{Varm chokoladekage med vanilleis}

{Honning/valnød is med dragon frugt}