Jeg ♥ Beijing og føler mig enormt privilegeret at jeg kunne bo derude i 2007/2008 lige før Olympiaden hvor der skete aller mest. Jeg har ikke været tilbage siden vi flyttede hjem i foråret 2008 så jeg glædede mig som et lille barn til at komme tilbage og gense det hele og ikke mindst besøge gamle favorit restauranter hvor vi plejede at komme.
Den første dag efter vi var landet tog vi hen til hotellet for at stille vores kuffert og friske os lidt op – derefter gik turen så til Macau Food Street, en lille lokal restaurant med Hong Kong style kinesisk som vi yndede at spise på da vi boede i byen.
Steder er ret lokalt og de snakker ikke et ord engelsk men heldigvis har menuen billeder så man kan pege på de retter man gerne vil have. Vi skal altid have det samme; portuguese egg tarts som er søde creme kager fra Macau, steak i sort pebersauce og så en bunke dim sum ved siden af. De laver også en fantastisk Hong Kong style ice tea som bare smager skønt.
Søndag var vi på lokalt marked og shoppe lidt rundt og kigge på “gamle” antikviteter. Det var stegende hedt så det blev til en hel del kolde vand, ice teas og coffees og selvfølgelig lokale Tsingtao øl som ikke er at kimse af.
Mange steder i Kina tror man på at hvis det er rigtig varmt, skal man spise varm, spicy mad og omvendt hvis det er koldt skal man spise koldt mad. På denne dag hvor det var stegende hedt var der derfor ikke så mange andre muligheder end at tage på South Beauty og spise sichuan. Jeg har skrevet lidt om sichuan food på mit indlæg om Lan Club i Beijing som også serverer sichuan kinesisk. Kort fortalt er sichuan meget stærk kinesisk mad krydret med masser af chili i alle afskygninger. det smager fantastisk.
På South Beauty, serverer de en kødret hvor oksekød, løg, chili, koriander mm. hældes direkte ned i kogende olie som holdes varm af sten som har været en tur i ilden før de kommer ned i olien. Det er virkelig lækkert.. og meget hot! Det spises bedst sammen med nudler i abalone sauce og måske lidt spicy ribs eller lam ved siden af.
Efter frokost var der lige plads til en Starbucks og en pop cake.
Resten af eftermiddagen gik med at slappe af og kigge på butikker i Sanlitun som både er et kæmpe shopping area og mall og en bar street med restauranter, natklubber og selvfølgelig barer. Det er også her man finder en anden lille restaurant perle i Beijing – The Tree. Man skal vide restauranten findes for ellers finder man den ikke. Den ligger godt gemt væk bag en masse andre bygninger og det er noget med at gå til højre, så venstre, venstre igen og så højre..
The Tree er et pizzaria som bager de lækreste stenovns pizzaer i Beijing. De har vundet bedste pizza award de sidste mange år og her er altid fyldt i weekenden. The Tree sepcialiserer sig også i Belgiske øl og de har en rimlig stor bar og mange drinks også. En lokal Tsingdao fadøl koster 10 kroner, det er lige til at blive glad i låget af.
The Tree er virkelig et besøg værd hvis man skulle være i Beijing og hvis man altså kan finde restauranten..
I Beijing – #2 er vi i Xian, spiser mere sichuan food i Houhai, besøger Temple of Heaven og Det Olympiske Stadium, spiser traditionel tysk mad i Ritan Park og slutter ugen af med en frokost på Alameda som serverer argentinsk gourmet til meget få Renminbi :-)
Det lyder superspændende og sikke mange billeder. Jeg har aldrig været i Kina, så dejligt at kunne blive inspireret her :-)