Børnefødselsdag

I lørdags blev min søn 2 år og det blev selvfølgelig fejret med familien, masser af kage og fødselsdagsgaver. Han har længe ønsket sig en cykelhjelm (og en cykel bevares), så stor var lykken da mormor og morfar opfyldte det store ønske med en lille grøn racer løbecykel. Efter han var blevet fejret men manér, brugte vi det meste af eftermiddagen i Enghaveparken på at ræse rundt på den lille cykel og da vi var færdige med det sluttede vi dagen af med en is og hjemmelavet pizza. Han havde helt sikkert en fantastisk fødselsdag og faldt i søvn med et smil på læben… og sin cykelhjelm.

Om fredagen dagen før, var han blevet fejret i vuggestuen, og jeg havde atter en gang støvet pinterest tyndt for at finde sjove sukkerfri alternativer som han kunne dele ud. Valget faldt på sjove grønne Kajboller, med chokoladeøjne malet på (rosinerne faldt ud da bollerne var i ovnen!) og så skåret kvart igeenem så der lige kunne ligge en halv fignestang. De bragte stor lykke. Kaj var dog blevet lige lovlig solbrændt så jeg tænker at næste gang skal de have en anelse mindre overvarme. Så er jeg sikker på de kommer til at fremstå endnu mere grønne og flotte.

Jeg havde brugt denne her opskrift på boller og så sat 2 små dutter dej oven på hver bolle hvor jeg lavede øjnene.

Sammen med Kajbollerne have jeg lavet et fint pindsvin af en halv vandmelon som havde fået øjne af blåbær stukket på med tandstikker og så frugtspyd som pigge. Jeg havde lavet frugtspyd med vandmelon, kiwi og blåbær for at få lidt fine farver. Man kan med stor succes også bruge honningmelon, vindruer, jordbær og ananas.

Pindsvinet var super hurtigt og nemt at lave om morgenen inden vuggestuen og små børn synes altid det er sjovt at spise mad på pind.

Så hvis der er andre der skal holde fødselsdag så er der måske lidt inspiration at hente her.

Advertisement

2 thoughts on “Børnefødselsdag

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.