Sidste weekend bagte jeg snaskede kanelsnegle i fad (dem her) og i dag stod der så kanelsnegl kage på menuen.
Virkelig nem og hurtig at bakse sammen og med den skønne smag af kanelsnegle.
Kanelsnegl kage:
- 50 g smeltet smør
- 75 g sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 1 æg
- 1/2 tsk salt
- 2 tsk bagepulver
- 200 g hvedemel
- 1,5 dl mælk
Fyld:
- 100 g blødt smør
- 75 g brun farin
- 1 spsk kanel
- 1 spsk hvedemel
Flormelis til glasur.
Gør sådan:
- Tænd oven på 200 grader.
- Kom det smeltede smør, sukker, vaniljesukker og ægget i en skål og pisk til det er let og luftigt.
- Sigt salt, bagepulver og mel ned i dejen og vend det sammen.
- Tilsæt mælk. Vend sammen og kom dejen i en kageform med bagepapir 15 x 25 cm)
- Til fyldet piskes alle ingredienser godt sammen.
- Fordel fyldet i klumper oven på dejen og kør en kniv igennem så det bliver blandet.
- Bag kagen i den forvarmede ovn ved 200 grader i ca. 30 minutter. Hold øje med den ikke bliver brændt.
- Lad kagen køle helt af og dæk den med tyk hvid glasur.