Spicy tomatsuppe med parmesan rugchips

FullSizeRender

Hold op hvor kulden bider i dag. Det er næsten ikke vejr til andet end a være indenfor og drikke varm kaffe eller kakao. Min mindstemand er blevet noget så forkølet så vi skal ingen steder – vi bliver hjemme og hygger under dynen,

For at få varmen helt ned i tæerne lavede jeg denne skønne og spicy tomatsuppe til frokost. Den smager himmelsk og varmede mig rigtig godt igennem.

Hvis man er til en mere klassisk tomatsuppe kan man selvfølgelig undlade chili og cayennepeber.

Spicy tomatsuppe med parmesan rugchips – 2 personer

  • 2 store løg.
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. koncentreret tomatpuré
  • 1 dåse tomater (400 g) – jeg bruger gerne hele italienske cherrytomater på dåse (kan købes i Føtex).
  • 2.5 dl grøntsagsbouillon
  • 1/4 dl piskefløde
  • 1/2 tsk chiliflakes
  • 1/2 tsk cayennepeber
  • Salt og peber
  • 2 skiver rugbrød
  • Havsalt
  • Olivenolie
  • Parmesan
  1. Start med at skære løg og hvidløg i store tern og svits dem i lidt smør eller olie.
  2. Tilsæt tomatpuré, dåsetomater, chiliflakes og cayennepeber og rør rundt.
  3. Tilsæt grøntsagsbouillon og lad suppen småkoge i 15 minutter
  4. I mellemtiden varmes lidt olivenolie på en pande. Skær rugbrøddet i tern og rist dem på panden til de er sprøde. Drys med havsalt.
  5. Når suppen har kogt 15 minutter blendes den med en stavblender og smages til med fløde, salt og peber. Hvis man synes den er blevet for tyk kan man hælde lidt vand ved.
  6. Server suppen rygende varm med rugchips og revet parmesan og eventuelt lidt basilikum på toppen.

 

 

Reklamer

Morgenmads Pizza

image

Vi havde en smule pizzadej tilbage i køleskabet så i morges lavede vi morgensmadspizza og det smagte mums!

Dejen vi brugte var cirka 1/4 af de køberulle-dej man kan få i supermarkedet, jeg havde så bare selv rullet dejen tyndere.

Hvis du selv vil lave dej kan du se min opskrift på pizzadej her. Til en enkelt mindre morgenmadspizza skal du bruge 1/4 del af opskriften.

Start med at smøre tomat sauce på pizzaen. Hvis du mangler en opskrift på tomat sauce kan du finde en lige her. Læg derefter enten kogt skinke, parmaskinke eller bacon oven på tomat saucen. Drys med revet ost og slå forsigtigt dine æg ud oven på pizzaen. Regn med et æg per person. Krydr med salt og peber og bag pizzaen i ovnen med over og undervarme ved 230 grader i 10-15 minutter, så bliver den super sprød!

Parmaskinke muffins med æg og tomat

image Det er ikke første gang jeg har brugt min muffins-form til andre ting end muffins, og jeg har tidligere haft stor succes med mine toast muffins. Denne gang er mine muffins uden brød og lavet kun med parmaskinke, tomat og æg.

Skinkemuffins med æg og tomat – 4 stk

  • 4 skiver parmaskinke
  • 1 stor tomat eller 2 mindre
  • 4 æg
  • Salt + peber
  • Evt. tabasco
  • Muffinform

Start med at smøre fire huller i din muffins-form med lidt smør. Spred herefter et stykke skinke ud i hvert hul. Skinken skal dække bunden og siderne.

Skær tomaten i skiver og læg en skive tomat oven på skinken i hvert hul.

Slå forsigtigt et æg ud i hvert hul oven på tomaten.

Krydr med salt og peber og eventuelt en smule tabasco hvis man er til det.

Bag dine skinkemuffins i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter indtil ægget har sat sig.

Lirk forsigtigt dine muffins ud med en kniv og server med mere tabasco og lidt rucola på toppen.

imageimage

3 slags bruschetta

image

Jeg elsker tapas style mad hvor man har en masse små skåle på bordet og så sidder og nipper til forskellige lækkerier.

Disse bruschetta kan vel nærmest betegnes som byg selv bruschetta da fyldet kommer på bordet i små skåle med det ristede brød ved siden af, og så samler man selv sit bruschetta ved bordet med så lidt eller så meget fyld man lyster.

2 x tomat bruschetta

Den første bruschetta er en ganske almindelig tomat og basilikum bruschetta som laves ved at hakke 500 gram tomater fint og blande dem med en håndfuld hakket basilikum. Tilsæt 1-2 spsk. god olivenolie og smag til med salt og peber.

Til tomat/oliven bruschetta har jeg brugt samme blanding som til almindelig bruschetta men tilsat en lille håndfuld hakkede sorte oliven. Man kan også vælge at bruge bredbladet persille i stedet for basilikum.

Grøn bruschetta

Til den grønne bruchetta har jeg brugt en dåse cannellini bønner som er blevet skyllet og afdryppet og blendet sammen med en håndfuld basilikum, 1 fed hvidløg, 25 g mandler, en lille håndfuld parmesanost samt 1/2 dl olivenolie. Smag pestoen til med citronsaft, salt og peber.

Server dine fyld med ristede brød gnedet med en smule hvidløg og eventuelt et dryp olivenolie på toppen.

Opskrift på rigtig bruschetta al pomodoro lige her.

Oskrift på white bean mash med cannellini bønner lige her.